Om det rare ved tomme kalorier

Katie Fforde: Practically Perfect og Thyme Out, henholdsvis 2006 og 2000.

At sammensætte sin læsning er som at sammensætte sin kost: Man skal huske det, der måske er lidt svært fordøjeligt, men til gengæld er fuldt af fibre og så skal man af og til læse det letfordøjelige, der får de andre bøger til at glide lidt lettere ned. Katie Ffordes bøger hører afgjort til den sidste kategori. Disse bøger er hverken nyskabende, udfordrende eller tankevækkende, alligevel har jeg læst samtlige værker i Ffordes oeuvre. Jeg kan ikke helt forklare det, for selv om bøgerne selvfølgelig er underholdende, kører de stort set alle sammen efter den samme, lettere reaktionære, skabelon. Bøgerne handler (stort set) altid om en kvinde der er ved at starte en virksomhed op, eller få den til at blive rentabel. Hovedpersonen går altid enormt meget op i sin selvstændighed, men på en måde der får hende til at opføre sig barnligt overfor den mandlige hovedperson, som hun uundgåeligt forelsker sig i. Selvom kvindens forretning altid kommer på benene, ender hendes selvstændighed ofte med at bringe hende i situationer, hvor hun skal reddes af den mandlige hovedperson, som hun altid ender med at gifte sig med i en endelig underkastelse af kvindelig impulsivitet overfor mandlig fornuft. Feminismen bliver slået år tilbage i hver eneste af bøgerne. Og alligevel læser jeg dem igen og igen, jeg forstår det faktisk ikke. Jeg tror måske det har noget med trygheden ved gentagelser at gøre, jeg ved, hvad der kommer, så jeg behøves ikke at være bange for overraskelser. Det kan også have noget med kvindernes foretagsomhed at gøre, de har alle som en et unikt talent, som de forstår at lave en forretning ud af. Så sidder jeg jo tilbage og tænker, at så kan jeg da også tjene penge på min kager, hvor ikke? Jeg kan ærlig talt ikke forklare det, men faktum er at Katie Ffordes bøger er min yndlings tøse litteratur. (Og bedst læst med en kop te og et stykke svumset kage).