Om fordybelsens farer

Jeg er faldet ned i et hul, og jeg har svært ved at komme op igen. Faktisk ved jeg ikke, om jeg har specielt meget lyst til at komme op igen. Det er et fantasy-hul jeg er faldet ned i, befolket med væsner og karakterer fra utallige verdener. Sagen er den, at det eneste jeg har rigtig lyst til at læse for tiden er fantasy, det startede helt tilbage i maj måned, hvor Bogudfordringen lød på at læse fantasy-værker. Siden da har jeg haft en næsten umættelig sult efter at begrave mig i genren og læse både nye værker og ældre klassikere inden for genren. Således har jeg påbegyndt en fem-seks nye serier (hvad er det i øvrigt med fantasy-genren og serier?) inden for de sidste par måneder, hvoraf flere af serierne er vel over fem romaner lange. Nu er fantasy forfattere ikke kendt for deres evne til at fatte sig i korthed, så mange af romanerne har været på den tunge side af 700 sider. Ikke at det gør noget, for de fleste af forfatterne forstår at holde læserens opmærksomhed fanget, og selv de bøger der er lige lovligt melodramatiske i tonen, eller hvor få eller ingen af karaktererne er sympatiske udvider min horisont og kendskab til denne genre, som jeg holder så meget af.

Problemet ved sådan at fortabe sig i en enkelt genre, bortset fra faren ved en morgen at vågne op og tro jeg kan zappe folk med tankens kraft, er at ens læsning bliver for ensidet, Det er ikke kun i forhold til mad, at variation i kosten er vigtig. Jeg har været så optaget af drager og magi, at jeg fuldstændig glemte Bogudfordringen i juli måned. Jeg havde endda været nede og låne et par Kim Fupz Aakeson dramaer på biblioteket, men de har bare fået lov til at samle støv på hylden. Det er i det hele taget ikke gået så godt med Bogudfordringen indtil videre i år, måske har jeg været for distraheret. Men det vil jeg straks sætte en stopper for: August bliver måneden, hvor jeg igen kommer med på Bogudfordringsvognen. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad udfordringen er.