tag:blogger.com,1999:blog-6869142078760631842024-03-05T05:50:43.885+01:00En læsers bekendelserLouisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.comBlogger42125tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-47382875922547959582012-05-23T21:16:00.001+02:002012-05-23T21:16:24.793+02:00Anmeldelse: "Stormfront"<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgt-xKobTCtps66JyAwAtwpQKlNHkxnRVrWPUD3FQS06CC4um7cTqlY9oXa9sG0Xi9sFb1RzFFAgRxo4STSSS9Gy1BgSZvz7mEMFy-VBxA_lPB4tAwIjdEoE6hX2lkTk7BelLwbwWvYNfs/s1600/Storm+Front.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"></a></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgt-xKobTCtps66JyAwAtwpQKlNHkxnRVrWPUD3FQS06CC4um7cTqlY9oXa9sG0Xi9sFb1RzFFAgRxo4STSSS9Gy1BgSZvz7mEMFy-VBxA_lPB4tAwIjdEoE6hX2lkTk7BelLwbwWvYNfs/s1600/Storm+Front.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgt-xKobTCtps66JyAwAtwpQKlNHkxnRVrWPUD3FQS06CC4um7cTqlY9oXa9sG0Xi9sFb1RzFFAgRxo4STSSS9Gy1BgSZvz7mEMFy-VBxA_lPB4tAwIjdEoE6hX2lkTk7BelLwbwWvYNfs/s320/Storm+Front.jpg" width="222" /></a><span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">For at
være helt ærlig troede jeg i ført omgang, at bøgerne ville handle om Tyskland
under 2. Verdenskrig. Serien hedder trods alt ”The Dresden Files”, og hvad
andet kunne det være end en eller anden form for spionthriller der foregik
under krigen? Jeg ved godt, jeg burde have regnet ud, at det var noget helt
andet, anbefalingen kom jo fra bloggen tilhørende <a href="http://blog.patrickrothfuss.com/" target="_blank">Patrick Rothfuss</a>, den geniale
fantasy forfatter med det ærefrygtindgydende skæg. Men sagen er den, at man
ikke kan styre de associationer, man får på et givet ord, og for mig er Dresden
altså lig med en tysk by, der blev bombet sønder og sammen under 2.
Verdenskrig, ikke en amerikansk privatdetektiv/troldmand.<o:p></o:p></span></span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men
det er ham ”The Dresden Files” handler om, Harry Blackstone Copperfield Dresden
(nårh, det var et navn!), troldmand og privatdetektiv. Der er efterhånden
tretten bøger i serien og flere på vej (Tellerup udgav i 2009 første bind på
dansk under titlen ”Stormfront”, men jeg ved ikke, om de har planer om at
udgive flere bind), så der er nok at give sig i kast med, hvis man kan lide den
første, ”Stormfront”, og det kunne jeg.<o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Romanen
introducerer os for Dresden, der er både hovedperson og fortæller i historien.
Som det så ofte er tilfældet, har privatdetektiven problemer med at få
privatøkonomien til at hænge sammen, der er sjovt nok ikke så mange, der har
brug for en troldmands assistance. Så da den smukke, men nervøse Monica beder
Dresden om at finde hendes mand, som går lidt for meget op i hjemmebrygget
magi, efter han mistede sit job, slår troldmanden straks til, selv om sagen
ikke umiddelbart synes af meget. Kort tid efter at Dresden har talt med Monica,
bliver han kaldt til et mord af politikommissær Karrin Murphy, der bruger
troldmanden som konsulent på sager af overnaturlig karakter, som offentligheden
måske ikke anerkender eksistensen af, men som ikke desto mindre skal opklares.
I dette tilfælde er der tale om en mand og en kvinde, der ved hjælp af voodoo
har fået revet deres hjerter ud af brystet, mens de har sex; kvinden sidder stadig
overskrævs på manden, da Dresden dukker op.<o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Med de
to sager har Dresden et reelt håb om at kunne betale huslejen, men kun hvis han
kan holde sig i live. Både Chicagos gangsterkonge Johnny Marcone og Bianca, vampyr
og ejer af et escort-bureau er overordentligt interesserede i dobbeltmordet, og
nogen prøver at forhindre Dresden i at opspore Monicas mand. Sidst men ikke
mindst er Dresden under mistanke for selv at stå bag dobbeltmordet, så han
bliver nødt til at opklare det inden troldmændenes White Council forsamles for
at idømme ham dødstraffen. Så alt i alt har Dresden nok at se til.<o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jim
Butchers blanding af fantasy og hårdkogt krimi fungerer overraskende godt.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Det er lykkedes ham at skabe et univers, hvor
magien blander sig lydefrit både ind i vores velkendte verden og i krimi genren.
Magien føles ikke påklistret, men snarere som endnu et redskab i detektivens
arsenal på linje med gode kontakter og evnen til at slå en proper næve. ”Stormfront”
er ikke noget dybt bekendtskab, men er god sommerferie underholdning på linje
med Raymond Chandler og Dashiell Hammett, den hårdkogte krimi amerikanske
Godfathers og bør nydes med en livstræt attitude og en dobbelt whisky.<o:p></o:p></span></span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-18191447290299676782012-05-08T19:57:00.001+02:002012-05-08T19:57:21.240+02:00Smugkig #2: "Kraken"<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMERLENXmhJ59b4f5M3Gc_6WYMP33f7c8-mgXvhM7IXWSRIoqwdESsgEU2HaT_4hbzY5chzdMb5w6JwvL6_R5mrRng0rbP4ytuPlJ0O7NMATSmoMDceB6rdQuG4YtROVd6bJBWh4zkYn8/s1600/Kraken.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMERLENXmhJ59b4f5M3Gc_6WYMP33f7c8-mgXvhM7IXWSRIoqwdESsgEU2HaT_4hbzY5chzdMb5w6JwvL6_R5mrRng0rbP4ytuPlJ0O7NMATSmoMDceB6rdQuG4YtROVd6bJBWh4zkYn8/s320/Kraken.jpg" width="210" /></a><span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg er ved at læse China Miévilles sci-fi roman ”Embassytown”, og der bygger han et meget fascinerende univers op. Og det har givet mig lyst til at dele den herligt syrede og inderlige bizarre måde hans hjerne fungerer på med jer, så derfor bringer jeg her et (lidt langt) citat fra hans bog ”Kraken”, som udkom i 2010. Det Miéville gør bedre end nogen anden, jeg er stødt på, er, at han giver lods for sin fantasi, der får frit spil til at skabe væsner og situationer er altid er forunderlige og som regel også temmelig foruroligende.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 0pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">”Kraken” handler om Billy, der til daglig arbejder på Londons naturhistoriske museum. En dag bliver kæmpeblæksprutten fra samlingen bortført og en mand findes død i den beholder, hvor blæksprutten før var i. Billy bliver hurtigt hvirvlet ind i opklaringen af forbrydelsen, idet alle (bortset fra Billy) tilsyneladende gerne vil involvere ham.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Den følgende passage viser til fulde Miévilles intuitive forståelse af en uhygge, der ligger på grænsen mellem det hverdagsagtige og det fantastiske. Læs og nyd:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 0pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 0pt; text-align: justify;">
<span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">‘Billy looked at the mail that Leon had brought from downstairs. Two bills and a card and a heavy package in brown paper, tied up old-style with hairy string. He put on his glasses and cut the string.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">[…] He frowned. He did not understand what he was unwrapping. Inside the package was a rectangle of black cotton. […] He prodded the cloth.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">The package moved.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">“<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Fuck</i>…”<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;"> "</span></span></span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">What? What? What?”<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;"> T</span>hey were both standing. Billy stared at the package, unmoving on the table where he had dropped it. There was a silence. Billy took a pen from his pocket and poked the cotton gently.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;">The</span> cloth gave. The package opened.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>It bloomed. With a gasp of air it concertinaed, expanding, outflicking and filling out, and what reached from its end was a hand. A man’s arm, in a dark jacket sleeve. The flash of white shirt at its end. The emergent hand grabbed Billy by the neck.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;"> "</span><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Jesus </i>–“ Leon pulled Billy away, and the package, still gripping, pulled <i style="mso-bidi-font-style: normal;">back</i>, braced against nothing.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Billy was held, and the package continued to unfold. Tongues of cotton flap-flapped open, black and blue and <i style="mso-bidi-font-style: normal;">shoes</i> now at the end of limbs bulking into presence, as if the matter of them was uncramping. More arms unrolled clumsy as fire hoses and shoved Leon hard away.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span><span lang="EN-US" style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%; mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Like plants in sped-up motion, emitting grunts of release, a stale sweat-and-fart smell, and a man and a boy stood suddenly on Billy’s table. The boy stared at Leon staggering to rise. The man still gripped Billy’s throat.’<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span></div>
</blockquote>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-15362632797525516692012-05-06T16:12:00.001+02:002012-05-06T21:13:36.680+02:00Al begyndelse er svær...<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKPh2Dau3CB29gLl4PzjYFWEqKVKQB07GnG04omCSegO5IK4eDbj9w47e4MUorzGc_MSET013nFMFRln2cU7JVZUkPZcTmaTorJrgjJiZDT8iNFQQRELLuTU1QnGZ-SWkhNXahnoE4f-A/s1600/The+Colour+of+Magic2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKPh2Dau3CB29gLl4PzjYFWEqKVKQB07GnG04omCSegO5IK4eDbj9w47e4MUorzGc_MSET013nFMFRln2cU7JVZUkPZcTmaTorJrgjJiZDT8iNFQQRELLuTU1QnGZ-SWkhNXahnoE4f-A/s320/The+Colour+of+Magic2.jpg" width="203" /></a><span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det har kun været et spørgsmål om tid, inden jeg kastede mig over Terry Pratchetts
”Discworld”-serie. Med sine 39 bind er det en af de længste fantasy-serier
nogensinde, og samtidig en af de mest ikoniske: Den verden Pratchett her har
skabt er et standard referencepunkt for alle fantasy- og sci-fi nørder og er
derfor helt uomgængelig.</span></span><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><br />
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det
første problem, når man vil i gang med serien er at finde ud af, hvor man skal
starte. ”Discworld”-bøgerne hænger nemlig ikke kronologisk sammen i en nydelig
række, men består af forskellige serier og enkeltbind, der har det tilfælles,
at de foregår på den samme planet: The Discworld. Eftersom de forskellige
serier er blevet udgivet indimellem hinanden, er det ikke helt nemt at holde
redde på, og så er det rigtig skønt, at der findes fagnørder derude, som gider
og sidde at kompilere komplicerede kort over rækkefølger. Krzysztof K. Kietzman
er et af disse herlige individer, der har lavet et dejligt overskueligt kort
over alle 39 bøger i serien og deres indbyrdes rækkefølge, kortet kan ses <a href="http://discworldfanatics.co.uk/discworld/reading-guide/">hér</a>.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men
traditionalist som jeg er, endte jeg med at starte fra begyndelsen af, med
Pratchetts allerførste roman på Discworld ”The Colour of Magic”. Fordelen ved
at starte med etteren er, at man får bygget verden op fra starten af, så man
lærer universet at kende i samme rækkefølge som forfatteren (formentlig).
Ulempen er, at eftersom dette er Pratchetts første roman, er den lettere ujævn
i kvaliteten med en noget episodisk opbygning og lidt for meget
slapstick-humor, hvor de senere bøger skulle være skrevet af en mere sikker og
erfaren hånd.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Når
det er sagt, er ”The Colour of Magic” faktisk en ret sjov roman om troldmanden
Rincewind, der bliver påduttet at passe på den håbløst naive og nysgerrige
turist Twoflower. Faktisk er Rincewind ikke rigtigt troldmand, idet han blev
smidt ud fra Det Usete Universitet, inden han blev færdig med sin uddannelse og
uden en brugbar trylleformular i hovedet. Hvad han til gengæld har er en sund
portion selvopholdelsesdrift (somme ville muligvis kalde ham en kujon), der som
oftest får ham til at ønske sig langt væk fra de situationer, som samværet med
Twoflower sætter ham i. Twoflower er til gengæld Discworlds allerførste turist
og ivrig efter at opleve det kontinent, som er basis for alle fortællinger om
helte og magi i hans hjemland. Troskyldig og optimistisk kaster han sig ud i
alle eventyrene for at opleve så meget som muligt uden at indse, at han ofte
svæver i livsfare.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Sammensætningen
af de to umage figurer skaber en fin dynamik og er samtidig grobund for den
satire over turisme, som romanen egentlig er. Jeg genkender i hvert fald mig
selv i Twoflowers ønske om at få så autentiske oplevelser som muligt og kan kun
forestille mig, hvor mange lokale der i sit indre har rystet på hovedet over dét
ønske. Som for eksempel her, hvor Twoflower forklarer Rincewind, at han godt
kunne tænke sig at møde nogle ægte helte:</span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="background-color: white; font-family: "Trebuchet MS", sans-serif; font-size: x-small;">"Good. You say this is a tough place. Frequented, you mean, by heroes and men of adventure?"<br />Rincewind considered this. “Yes?” he managed.<br /> "Excellent. I would like to meet some<br /> An explanation occurred to the wizard. “Ah,” he said. “You’ve come to hire mercenaries […]?<br /> “Oh no. I just want to meet them. So that when I get home I can say that I did it.”<br /> Rincewind thought that a meeting with most of the Drum’s clientele would mean that Twoflower never went home again, unless he lived downriver and happened to float past.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">”The Colour
of Magic” er som sagt meget episodisk, det er i virkeligheden lidt ligesom at
læse en novellesamling, hvor figurerne går igen fra en historie til den næste.
For mig var det lidt frustrerende, fordi det gjorde det svært at bevare
koncentrationen, når der ikke rigtig var en samlende overordnet historie. På
trods af den ujævne oplevelse skal jeg bestemt aflægge Discworld endnu et besøg
i fremtiden.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Læs mere om serien og de enkelte bøger på <a href="http://www.terrypratchett.co.uk/">Terry Pratchetts hjemmeside</a>.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-13108734647756528992012-04-24T21:09:00.001+02:002012-04-24T21:09:56.619+02:00Omslag #1: "The Mirage"<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Umiddelbart
virker det måske overfladisk, men forsider og omslag er virkelig vigtige sager
for en bog, Jo, det kan da godt være, at bogen hverken bliver dårligere eller
bedre af omslaget, ordene på papiret er trods alt de samme. Men forsiden er nu
engang det første læseren møder, det første og altafgørende indtryk man får af
bogen, og hvis forsiden ikke fænger, når man sandsynligvis ikke til ordene
indeni, hvor velskrevne de så end er. Derfor introducerer jeg nu et nyt fast indlæg,
hvor jeg viser de forsider frem, som jeg bedst kan lide og snakker lidt om,
hvorfor de fungerer, eller hvorfor jeg kan lide dem (det er ikke altid det samme).<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsjOoAiNLPd6AJr2tb_2TkIO7SP1HIuXSsOFGBrdWNjYZw3WY1I_KiJTbkpTrse8XZ4csOuTCvcZISmRNwK2r_v1VQmG8oKxb05KrLSJKt6QKu1TVFcb1j-kQTzFHzIVNvm0NE5REjf6o/s1600/The+Mirage.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsjOoAiNLPd6AJr2tb_2TkIO7SP1HIuXSsOFGBrdWNjYZw3WY1I_KiJTbkpTrse8XZ4csOuTCvcZISmRNwK2r_v1VQmG8oKxb05KrLSJKt6QKu1TVFcb1j-kQTzFHzIVNvm0NE5REjf6o/s400/The+Mirage.jpg" width="262" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg lægger
ud med Matts Ruffs forholdsvist nye roman ”The Mirage”, der foregår i et alternativt
univers, hvor kristne fundamentalister kidnapper fire passagerfly den 9/11 2001
og flyver dem ind i højtprofilerede mål i Mellemøsten, heriblandt de to World
Trade Towers i Bagdad.</span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; margin: 0cm 0cm 10pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: "Garamond","serif"; font-size: 12pt; line-height: 150%;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Omslaget
fanger øjnene med sin fantastiske azurblå farve og de markante bogstaver, der
tilsyneladende er ved at opløses til ørkenstøv. Men det der virkelig gør
forsiden fantastisk er, at illustratoren har forstået at udnytte den simple,
men effektive symbolik, der ligger i de to tvillingetårne, drejet over i en
mellemøstlig variant. Man er på samme forvirret og helt med, for tvillingetårne
betyder 11/9, men hvorfor har den ene en løgkuppel i stedet for et mere
strømlinet og vestligt tag? Og netop dér går det op for én, at man befinder sig
i et alternativt univers, men samtidig føler man, at historiens udgangspunkt er
velkendt. Og alt det helt uden at læse på bagsiden, se dét er en vellykket
forside.<o:p></o:p></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-81530564147164415072012-04-21T14:02:00.000+02:002012-04-21T14:02:22.965+02:00Bogudfordringen 2012: Natur<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZ7PXbgth0XXRGL7YJvy3x4-bWMpwsmjxUbB1Xk_XKZIn_FvtWZo4RdQ_U3jZvyfhqSf48mIenDD12r-BMpmPI8zuL-CDxcAkX7qrl9d4Qc5q_mpvuzaCOuLxjpyzKNgZADtgaTHgeCpo/s1600/Dune.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZ7PXbgth0XXRGL7YJvy3x4-bWMpwsmjxUbB1Xk_XKZIn_FvtWZo4RdQ_U3jZvyfhqSf48mIenDD12r-BMpmPI8zuL-CDxcAkX7qrl9d4Qc5q_mpvuzaCOuLxjpyzKNgZADtgaTHgeCpo/s320/Dune.jpg" width="232" /></a><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">At en bog er en klassiker er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er velskrevet. Således også Frank Herberts ”Dune”, der med sin fantastisk velgennemtænkte opbygning af bogens univers er en af science fiction-genrens ubestridte klassikere. Problemet er bare, at de fleste andre elementer i bogen, så som personkarakteristik, dialog og handling, er stive og uorganiske og faktisk gør bogen til noget af en udfordring at komme igennem.
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Bogens hovedperson, Paul Atreides, er en dannet hertugsøn med alt hvad det indebærer af nærkamps- og strategitræning. Derudover er han synsk og har lært at kontrollere sine tanker i en ekstrem grad af sin mor, så da hans far bliver myrdet af en konkurrerende adelsslægt, og Paul flygter ud i den barske ørken på planeten Arrakis, er han klar til at opildne den barske lokalbefolkning, frimenerne, til guerillakrig.
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Grunden til at jeg har valgt ”Dune” til Bogudfordringen 2012’s naturtema er, at ørkenen og dens indbyggere, både menneskelige og ikke-menneskelige, er romanens anden hovedperson. Ørkenen danner bagtæppet for en lang del af bogen, men den er også med til at skabe frimenerne, idet den dikterer de begrænsninger og muligheder folket har, og dermed hvordan de lever. På den ene side er naturen i ”Dune” hård og uforsonlig, på den anden side bærer den løftet om en rigdom, både i kraft af stoffet melange, der er kostbart på grund af dets livsforlængende og bevidsthedsudvidende egenskaber, og løftet om en mere frodig natur, som kun kan ses af dem, der lever i overensstemmelse med ørkenen.
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">På mange måder er ørkenen faktisk romanens mest afbalancerede og interessante karakter, måske fordi den ikke bliver overforklaret, som mange af de andre karakterer gør i lange indre monologer, men får lov at stå åben for fortolkninger.
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Sproget er også både arkaisk og (melo)dramatisk, hvilket også bliver trættende i længden. Af og til bliver det så overdrevet, at man brutalt bliver revet ud af romanens illusion, som for eksempel da Pauls kæreste og moren til hans barn, siger ”I have prepared thy breakfast”. Sætningen bremsede min læsning med sin opstyltede og overformelle formulering: Hvis man har været sammen længe nok til at få et barn sammen og i øvrigt er alene, er det lidt (eller meget) unaturligt at tiltale sin mand som ”thy” (eders), hvor adelig han så end måtte være.
</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">”Dune” er bestemt værd at læse, idet den er en klassiker inden for genren, og det er godt at have en fornemmelse af, hvilket muld den moderne science fiction er rundet af, men det er også på mange måder en frustrerende oplevelse at læse romanen. Når både personerne og dialogen bliver stiv og stiliseret, bliver det hurtigt en træg oplevelse at skulle igennem de omkring 400 sider, og det er ærgerligt, når idéen er så god.</span>
</div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-39045412726741231302012-04-17T21:50:00.006+02:002012-04-17T22:38:49.869+02:00Om trilogier og evnen til at begrænse sig<div><div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Hvorfor er det så vanskeligt for fantasy forfattere at holde sig til én bog? Det ville ikke undre mig, hvis det var en del af deres hemmelige kodeks, at man ikke må begynde at skrive en historie, hvis man ikke er sikker på, at den mindst bliver til en trilogi. (Man kan lige se hemmelige agenter i lange gevandter liste sig ind på de stakkels få forfattere, der drister sig til at skrive enkeltstående romaner.)<br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Nu er det jo ikke, fordi jeg ikke bryder mig om trilogier, men det sker desværre lidt for tit, at især andet bind lider af ”forstrukketheds”-syndrom, eller som Bilbo forklarer det: ”som for lidt smør spredt ud over for stort et stykke brød” (eller sådan cirka, alle mine bøger er desværre pakket ned, så mere præcist bliver det ikke). Af og til kunne man godt ønske sig, at flere fantasy forfattere havde modet til at indse, at idéen ikke rækker til mere en én bog, der så til gengæld kan blive virkelig god.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Et andet problem er, at der er en grænse for hvor mange bøger man kan nå at læse i løbet af et liv, og jeg kan godt vægre mig ved at gå i gang med en serie, når det betyder, at der så er tilsvarende mange bøger, jeg aldrig får læst.<br /></div><br /><div align="justify">Heldigvis er der nogle forfattere, der beskæftiger sig med de enkeltstående romaner, og her har jeg fundet tre eksempler frem. Én har jeg allerede læst, de to andre står på min liste over bøger, jeg skal have læst. Klik på titlen for at se<br />flere anmeldelser på Goodreads. </div><br /><div align="justify"> </div><div align="justify"><strong>Neil Gaiman: <a href="http://www.goodreads.com/book/show/4407.American_Gods">”American Gods”</a> (udgivet af Headline Review)</strong><br /></div><div align="justify"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiwevd2VPXhcOonf6mE0s50AGb8XSAp0dM_6p5TIC36vvcbZkgZcJHIYONlgH9PfnfyG2J218b5uxXbY7Wxo5FumVpRwYDDMPnjVQ3tPbkRzjoDbc_benle8dVr07-L-GBw5u1WtkGOG4/s1600/American+Gods.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 146px; height: 214px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5732468515365660770" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiwevd2VPXhcOonf6mE0s50AGb8XSAp0dM_6p5TIC36vvcbZkgZcJHIYONlgH9PfnfyG2J218b5uxXbY7Wxo5FumVpRwYDDMPnjVQ3tPbkRzjoDbc_benle8dVr07-L-GBw5u1WtkGOG4/s320/American+Gods.jpg" /></a>To dage inden Shadow bliver løsladt fra fængslet dør hans kone i et mystisk biluheld. I flyveren på vej hjem møder han Mr. Wednesday, der påstår at være en tidligere Gud og forklarer at en krig er under opsejling. Mere eller mindre villigt bliver Shadow involveret i konflikten mellem Amerikas nye og gamle guder, og i løbet af et roadtrip af mytologiske dimensioner lærer Shadow både noget om sin egen og USA's identitet. Dette er en helt fantastisk roman med en unik stemme, der slet ikke behøver tre bind for at fungere.</div><div align="justify"> </div><div align="justify"><br /><strong>Daniel O’Malley: <a href="http://www.goodreads.com/book/show/10836728-the-rook">”The Rook”</a> (udgivet af Little, Brown and Company)</strong></div><strong><div align="justify"></div></strong><div align="justify"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlvsaCHJWqxFR9lN-bgyMAzJBHa91yJY82TsZ3Zby-mWz7cdqvXCyTkTmbNBycVDzpeKqDz67znLppMMt3zl3oqlHRA_l6ZYActVrsFjp_zWdaSe7SoO9Kep3vG2Xrz1nC3KRN-Tioibs/s1600/The+Rook.jpg"><img style="margin: 0px 0px 10px 10px; width: 163px; height: 294px; float: right; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5732468747406615698" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlvsaCHJWqxFR9lN-bgyMAzJBHa91yJY82TsZ3Zby-mWz7cdqvXCyTkTmbNBycVDzpeKqDz67znLppMMt3zl3oqlHRA_l6ZYActVrsFjp_zWdaSe7SoO9Kep3vG2Xrz1nC3KRN-Tioibs/s320/The+Rook.jpg" /></a>Jeg er (næsten) slet ikke flov over at indrømme, at langt størstedelen af grunden til, at jeg godt kunne tænke mig at læse ”The Rook” er det vidunderlige omslag. Men historien lyder nu også meget spændende. Myfanwy Thomas vågner i en park med en masse latexklædte mennesker liggende døde omkring sig. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvordan hun er kommet hen i parken, men et brev i lommen afslører, at hun er Myfanwy II, anden sjæl i den samme krop. Tricket er så, at ingen må opdage, at hun pludselig er en helt anden, heller ikke kollegerne i den tophemmelige, overnaturlige efterretningstjeneste. Det lyder lidt som Jason Bourne med overnaturlige væsner. Hvis du er interesseret, så kig <a href="http://www.rookfiles.com/wp/wp-content/uploads/2011/09/The-Rook_chapters-1-2.pdf">her</a>, hvor du kan læse de første par kapitler.<br /></div><br /><div align="justify"> </div><div align="justify"><strong>Nick Harkaway: <a href="http://www.goodreads.com/book/show/12266560-angelmaker">”The Angelmaker”</a> (udgivet af Knopf Doubleday Publishing Group)</strong></div><strong></strong><div align="justify"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQRFv_-Ssa8Fwa95i6L1aYGNomomczq8dDyYLc_okfCwPKoqBdrsN76eoEEXtJN1OYfJ5QYmzRqjx0QfUUIYmxiBRHAxo2dMFucBivN26K3x7roizphz9KTLWQqN_s6FDOyq53fh58MeU/s1600/Angelmaker.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 104px; height: 191px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5732469168728983346" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQRFv_-Ssa8Fwa95i6L1aYGNomomczq8dDyYLc_okfCwPKoqBdrsN76eoEEXtJN1OYfJ5QYmzRqjx0QfUUIYmxiBRHAxo2dMFucBivN26K3x7roizphz9KTLWQqN_s6FDOyq53fh58MeU/s320/Angelmaker.jpg" /></a>Hovedpersonen i denne blanding af noir-krimi og urban fantasy er Joe Spork, søn af en berømt London gangster og dedikeret urmager. En dag kommer han ved et uheld til at sætte gang i mekanikken i en dommedagsmaskine, han får i hænderne. Sammen med Edie Banister, der er en tidligere superspion i 80’erne, må Joe forsøge at undgå, at verden går under. Romanen lyder dejligt humoristisk og hvis den så også bare er velskrevet, bliver det ikke meget bedre. Tjek bogtraileren nedenfor, den er vældig cool.<br /></div><br /><br /><iframe width="500" height="284" src="http://www.youtube.com/embed/mxJn0Wp9nBc" frameborder="0" allowfullscreen></iframe><br /><br /><div align="justify"> </div><div align="justify">Kan I anbefale nogle enkeltstående fantasy eller science fiction romaner?</div></span><div align="justify"></div></div></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-67308078133282271822012-04-14T20:15:00.005+02:002012-04-14T20:32:17.822+02:00Smugkig # 1: "Broken"<div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Lad fanfarerne gjalde for nu vil jeg introducere et nyt fast indslag: ”Smugkig” også kendt som ”små-tekstuddrag-der-forhåbentlig-kan-bruges-som-inspiration-til-kendte-og-ukendte-bøger” (på trods af undertitlens akkuratesse kan man ikke kalde den mundret, så jeg degraderede den. Det er hårdt at være undertitel.). I al korthed vil jeg i disse indslag præsentere bøger, jeg godt kan lide gennem citater, der kan være sjove, dramatiske, gribende eller sørgelige, men som under alle omstændigheder er sigende for resten af bogen.</span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><img style="margin: 0px auto 10px; width: 214px; height: 320px; text-align: center; display: block; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5731324464423081154" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwDroekU90bpT8nLWTOXErWtJSo8CPIShXBLxPVLxgtzdGgV800P0k6O0rUVOEIhHa3HuRxeuYK-Q4iMuX0ruOio0U_Y2UCO4iQENutc86_mBIqRJvFsR1gjkQNhc4HbOlpeYj10BYil4/s320/Broken.jpg" /><br /></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">I dette første indlæg vil jeg præsentere et citat fra Susan Jane Bigelows superhelte roman <a href="http://www.goodreads.com/book/show/11926316-broken">”Broken”</a>. Jeg kendte ikke forfatteren i forvejen, men den kunne downloade gratis som e-bog fra forlaget Candlemark & Gleams hjemmeside, og gratis bøger er altid velkomne. Det var et yderst glædeligt møde<br />med Bigelows verden, hvor superhelte ikke nødvendigvis er heroiske. Kort fortalt handler romanen om den synske teenager Michael, der opsøger den tidligere superhelt Silwerwyng, nu Broken (hvorfor kan sci-fi/fantasy forfattere ikke bare stave navne rigtigt? Det er jo ikke, fordi navnet er genialt skjult). Han har fået ansvaret for et spædbarn, der enten kan blive menneskehedens frelser eller undergang, og ønsker Brokens hjælp til at få babyen væk fra Jorden, hvor den med sikkerhed vil blive depraveret.<br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Uddraget hér er fra begyndelsen af bogen, hvor Michael ved et held støder på Broken:<br /></span></div><br /><span style="font-family:trebuchet ms;"><blockquote><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">”Broken had been trying to kill herself again. What else could she do, after the day she’d had? She’d chosen drowning this time, because it was much more painful and took a very long time. She’d jumped off a low bridge and fought to stay under the icy water. But this time, her heart wasn’t in it. She’d just come back to life and be as miserable as ever. So she let the current bear her south, towards the sea. Maybe she’d float to Australia, or to China.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />The cold numbed her, and eventually she felt like getting out. She swam to shore, and dragged herself up onto the beach.</div><div align="justify"><br />Four men were menacing a kid and a small baby.</div><div align="justify"><br /><em>Staying out</em>, she told herself forcefully. She wasn’t in the LED anymore. Everything she tried to save ended up worse off than before, like the cat.</div><div align="justify"><br />But the kid turned to her and, pleadingly, said her name.</div><div align="justify"><br />Her <em>old</em> name.</div><div align="justify"><br />And what could she do after that? She rushed them.”</div></span><div align="justify"></div></blockquote></span><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Læs bogen for dens portrætter af superhelte, som måske nok har overnaturlige kræfter, men som ikke af den grund har bedre liv end andre, snarere tværtimod. Især Brokens historie er interessant og gribende uden at miste den selvironi, som er helt grundlæggende for karakteren.</div><div align="justify"> </div><br /><div align="justify">P.S.: Foromslaget er i øvrigt helt vidunderligt, men det vender jeg nok tilbage til en anden gang.<br /></div></span><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-62486546415172395522012-04-12T20:42:00.008+02:002012-04-12T21:07:24.026+02:00Og de nominerede er...<div><div><div><div><div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Litterære priser er egentlig noget mærkeligt noget. Hvordan an man udpege noget som det bedste, når værdsættelsen af den gode historie i så høj grad er objektiv?<br />Alligevel har jeg altid været tiltrukket af den slags priser, netop fordi de hiver nogle bøger frem for andre og kroner dem som de bedste fra det år. Det giver et pejlemærke at læse ud fra, især hvis man ikke har tid til at følge med i, hvad der lige er udgivet, og hvad der er på vej. </span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">The Hugo Awards er blevet uddelt hvert år siden 1955 til forskellige værker, der udemærker sig inden for science fiction genren. Den bliver uddelt i femten kategorier, der inkluderer litteratur, film, tv og illustrationer, men personligt er jeg mest interesseret i roman kategorien, selvom det altid er sjovt at se, hvad der sker inden for film og tv. Medlemmerne af World Science Fiction Society, som alle kan melde sig ind i, står både for at nominere og vælge de endelige vindere, så der er en bred demokratisk base for afgørelsen. Så kan man spørge sig selv, om demokrati er afgørende i litteratur bedømmelser, men det er en anden sag.<br /></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Prisen bliver først uddelt i starten af september, men nomineringerne blev offentliggjort i lørdags, og her bringer jeg så en lille guide til de nominerede med mine kommentarer til. Jeg har ikke læst en eneste af bøgerne, så jeg har ærlig talt ikke nogen anelse om, hvem der vinder, men jeg kan sagtens sige noget om, hvilke jeg er mest ivrig efter at læse. Klik på titlen for at gå til Goodreads siden for den pågældende bog.</span></div><div align="justify"><br /><strong><a href="http://www.goodreads.com/book/show/8706185-among-others"><span style="font-family:trebuchet ms;">Jo Walton: ”Among Others”</span></a><span style="font-family:trebuchet ms;"> </span></strong><span style="font-family:trebuchet ms;">(udgivet på Tor)<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEja5u-spThgXiwyhwpFlv_UyLxpcYx5rUS_zyP1zUYZzA3ej5jdHrc8OfP8rnDZ1y_GE8xmTwh1Y3CpU9zTLxoyTLysCDpWcQD-qsDzzGjWdss_CIQ4-uGpo2P4XPlBy4oy8YsbdBG7XfE/s1600/Among+Others.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 109px; height: 152px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5730590472042791074" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEja5u-spThgXiwyhwpFlv_UyLxpcYx5rUS_zyP1zUYZzA3ej5jdHrc8OfP8rnDZ1y_GE8xmTwh1Y3CpU9zTLxoyTLysCDpWcQD-qsDzzGjWdss_CIQ4-uGpo2P4XPlBy4oy8YsbdBG7XfE/s320/Among+Others.jpg" /></a>”Among Others” er en fortælling om de historier, der gør det muligt at komme igennem teenageårene, pakket ind i en fortælling om en ond heksemor og en datter, der forsøger at undgå sin arv. Jeg synes, bogen yder helt fantastisk, og jeg glæder mig næsten mere til historien om historier end til rammefortællingen, men forhåbentlig spiller de to dele sammen i en højere enhed.</span></div><div align="justify"> </div><div align="justify"><br /><strong><a href="http://www.goodreads.com/book/show/10664113-a-dance-with-dragons"><span style="font-family:trebuchet ms;">George R. R. Martin: ”A Dance With Dragons”</span></a></strong><span style="font-family:trebuchet ms;"> (udgivet på Bantam Spectra)<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvO0Phyphenhyphen6n3FWxJgRGsERrxISwbvgxYmOp0pBRcTM2Do3DZn5LzeLdX5J78GW4ZZCHQu2wQSjj5gohnth8ndZk4kCcmLvLbQIl0DayRH0-ToXg3jf9Cojtuz69AlP6AzPb0TYyrV5b8XUE/s1600/A+Dance+with+Dragons.jpg"><img style="margin: 0px 0px 10px 10px; width: 121px; height: 208px; float: right; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5730590790196097730" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvO0Phyphenhyphen6n3FWxJgRGsERrxISwbvgxYmOp0pBRcTM2Do3DZn5LzeLdX5J78GW4ZZCHQu2wQSjj5gohnth8ndZk4kCcmLvLbQIl0DayRH0-ToXg3jf9Cojtuz69AlP6AzPb0TYyrV5b8XUE/s320/A+Dance+with+Dragons.jpg" /></a>”A Dance With Dragons” er femte bind i Martins episke serie om den herskende klasse i Westeros. Så vidt jeg kan forstå på anmeldelserne på Amazon sker der ikke voldsomt meget i denne bog, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, når man tænker på hvor lang serien er. Tomgang i midter bøger er en af sci-fi/fantasy-genrens største fælder. Jeg skal nok få læst bogen, men jeg kan ikke påstå, at jeg glæder mig synderligt meget. Måske fordi jeg skal igennem tre andre Martin-mursten inden jeg når så langt.</span></div><div align="justify"><br /><strong><a href="http://www.goodreads.com/book/show/8429687-deadline"><span style="font-family:trebuchet ms;">Mira Grant: ”Deadline”</span></a></strong><span style="font-family:trebuchet ms;"> (udgivet på Orbit)<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEG07FH666wzGCnKY7CZVGn7nzwo3YJPTxrO1aZMfypfcZ64AJFY8wn-MzpvXHSCXiMa4JuW6povOmGMAX5a-tFRPj9XoPIbTyuk5uVSETLmnckmRq4dc-bboGGp2SQe7d3hrQ8yMEXDU/s1600/Deadline.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 104px; height: 169px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5730591231280130018" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEG07FH666wzGCnKY7CZVGn7nzwo3YJPTxrO1aZMfypfcZ64AJFY8wn-MzpvXHSCXiMa4JuW6povOmGMAX5a-tFRPj9XoPIbTyuk5uVSETLmnckmRq4dc-bboGGp2SQe7d3hrQ8yMEXDU/s320/Deadline.jpg" /></a>”Deadline” er andet bind i Grants nyhedszombie trilogi ”Newsflesh”, der handler om et søskendepars forsøg på at afsløre en zombie konspiration via deres blog eftersom alle andre nyhedskanaler er censurerede. Egentlig er jeg ikke meget for zombier – det handler mest om blod og indvolde, og det i sig selv er ikke så interessant – men en god konspirationsteori giver spændende læsning, så det var måske her, jeg skulle give zombierne en chance.</span></div><div align="justify"><br /><strong><a href="http://www.goodreads.com/book/show/9265453-embassytown"><span style="font-family:trebuchet ms;">China Mièville: ”Embassytown”</span></a></strong><span style="font-family:trebuchet ms;"> (udgivet på Macmillan /Del Rey)<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVSf1zlX5iqb3WYsVS_R0drew1YVEXFmH5kMp0lEm1i5XtyLtrJFUO_qQTWnHxuPDwKBWUSbslpDN4ykO0jTAQuT1V6slzptPquu7IG_LKqWTelWP3dQh5WjDR2I_3QYIuf7sp-bWaIM4/s1600/Embassytown.jpg"><img style="margin: 0px 0px 10px 10px; width: 101px; height: 178px; float: right; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5730591511630719826" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVSf1zlX5iqb3WYsVS_R0drew1YVEXFmH5kMp0lEm1i5XtyLtrJFUO_qQTWnHxuPDwKBWUSbslpDN4ykO0jTAQuT1V6slzptPquu7IG_LKqWTelWP3dQh5WjDR2I_3QYIuf7sp-bWaIM4/s320/Embassytown.jpg" /></a>”Embassytown” handler om samspillet med det fremmede, i en roman hvor mennesket har koloniseret en planet og nu lever side om side med planetens oprindelige beboere, Ariekei, der er ligeså intelligente som menneskene, men uforståelige. Det er min erfaring, at Mièville er en af de få forfattere, der gør science fiction og fantasy til kunst, og i en genre der svømmer over i plot uden sproglig formåen, kan man ikke få for mange af dem, så ”Embassytown” kommer helt klart på min læseliste.</span></div><div align="justify"><br /><strong><a href="http://www.goodreads.com/book/show/8855321-leviathan-wakes"><span style="font-family:trebuchet ms;">James S. A. Corey: ”Leviathan Wakes”</span></a><span style="font-family:trebuchet ms;"> </span></strong><span style="font-family:trebuchet ms;">(udgivet på Orbit)<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhpZT4bg9d_NUTW-Qd5xsKAuqLhpQmbc_yZA2PZbXnkJguyDU7rK3My6d-XiQhde0wuRgTOviOA6JOa3pgRp_uNlrZ8j2xRzXCdswHjx2_EV3lhuDzJJNE6soGS1uJeNS95kwkPSiOECs/s1600/Leviathan+Wakes.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 111px; height: 215px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5730591859148809938" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhpZT4bg9d_NUTW-Qd5xsKAuqLhpQmbc_yZA2PZbXnkJguyDU7rK3My6d-XiQhde0wuRgTOviOA6JOa3pgRp_uNlrZ8j2xRzXCdswHjx2_EV3lhuDzJJNE6soGS1uJeNS95kwkPSiOECs/s320/Leviathan+Wakes.jpg" /></a>”Leviathan Wakes” er science fiction af den gammeldags planethoppende slags blandet op med hårdkogte detektiver. To mænd der bliver fanget af et mysterium fra hver sin side skal manøvrere mellem det gamle dominerende statssystem i de indre planeter og rebellerne fra den anden side af asteroidebæltet. En krig er på vej, og spørgsmålet er, om de kan – og vil – stoppe den. Romanen lyder som en rigtig god knaldroman, som underholder fint lige så længe det varer, og den slags kost har alle brug for en gang imellem, så den glæder jeg mig også til at få læst ved lejlighed.<br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Hvis der er nogen derude, der har været i gang med nogen af bøgerne, vil jeg meget gerne høre, hvad I synes!</span></div></div></div></div></div></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-48209961173313986612012-04-06T10:52:00.007+02:002012-04-06T11:15:24.857+02:00Om afvigelsens nødvendighed<div><div><div><div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">De fleste har en genre, de foretrækker. Hvad end det er krimier, historiske romaner eller Nobel Pris vindere, findes der som regel én type bøger, man holder mere af end andre. For mig er det Fantasy og Science Fiction bøger. De eventyrlige elementer taler til min fantasi, og hvis det bliver gjort ordentlig, kan genren også sige noget om verden generelt, og om hvordan mennesker er indrettede. Men hvor glad man end er for en bestemt genre, bliver man af og til nødt til at bevæge sig uden for den ellers bliver man litterært underernæret og risikerer følgesygdomme.<br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCY2od-5_TAWmOUJGo3xsDaL_EdLi1YLKuNMTjBS9UkFMYCQMHEdYKYNTLnif3-sVcf4B6ztZkenHLX33jg_FCo19LdS30NzmZNc1M3836XN1pAOOs6u5jUM06UQTyDhHIy8_zPZJjIho/s1600/En+kvinde%252C+tre+m%25C3%25A6nd+og+en+psykolog.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 180px; height: 275px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5728211520131796738" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCY2od-5_TAWmOUJGo3xsDaL_EdLi1YLKuNMTjBS9UkFMYCQMHEdYKYNTLnif3-sVcf4B6ztZkenHLX33jg_FCo19LdS30NzmZNc1M3836XN1pAOOs6u5jUM06UQTyDhHIy8_zPZJjIho/s320/En+kvinde%252C+tre+m%25C3%25A6nd+og+en+psykolog.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9mVg5QveYByZmVcNaYZTltd0IQqQAy2XjQXr8EOrOuJD3HGQ7uTpTKnRfwE58M92a6p9xqeCmhehoF46yqduOndYSBk987ZKriOqQLhvbIQTd12XTvfGKWf4yUa3oKAZXhhFFO4pvcnw/s1600/Den+irsnke+gartner.jpg"><img style="margin: 0px 0px 10px 10px; width: 180px; height: 281px; float: right; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5728211781646509218" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9mVg5QveYByZmVcNaYZTltd0IQqQAy2XjQXr8EOrOuJD3HGQ7uTpTKnRfwE58M92a6p9xqeCmhehoF46yqduOndYSBk987ZKriOqQLhvbIQTd12XTvfGKWf4yUa3oKAZXhhFFO4pvcnw/s320/Den+irsnke+gartner.jpg" /></a>Således bevægede jeg mig i denne uge ind i den mere realistiske genre. Efter at have læst den sidste del af Christopher Paolinis ”Arven”-kvartet havde jeg et akut og inderligt behov for at være langt væk fra drager, elvere og onde troldmænd. Som medicin mod min fantasy forstoppelse kastede jeg mig over Bjarne Reuters parodierende krimi ”Den iranske gartner” og Curtis Sittenfelds ”En kvinde, tre mænd og en psykolog”, der handler om en kvindes kamp med at komme overens med mændene i sit liv. Og det var en excellent kur mod min lidelse: først en tæppebombning med Reutersk humor a lá Bertram-bøgerne og så en skarp og usentimental omgang selverkendelse hos hovedpersonen i Sittenfelds roman. Tilsammen en cocktail der gav mig læselysten tilbage, og atter gav mig mod på favoritgenren.</span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">Så nu har jeg samlet en trio af bøger af sci-fi/fantasyoverbevisningen, for det er jo påske, og hvis der er noget en forlænget weekend er godt til, så er det at få rettet op på min noget slunkne liste over læste bøger på Goodreads. For tiden er jeg 11 % bagud i forhold til mit mål for året, så det er med at få høvlet nogle bøger af.</span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">De udvalgte bøger i denne omgang er Terry Pratchetts første bog ”The Colour of Magic”, Jim Butchers ”Storm Front” og sidst men ikke mindst Frank Herberts ”Dune”.<img style="margin: 0px auto 10px; width: 178px; height: 222px; text-align: center; display: block; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5728212419840771410" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyWh05hgpUXu2XjaJ1UM4vcx1-u25fGOJruFXjEi6UdqOAmk4tDu9VrPR2Yxskmu3hITPmBMZ1xgoMKqbW-9qYfp_bBbYB1RtE-VVz1yCE4BI4KXjnTj5RDlwF8Nm66VRJsPJ8D_xKPyA/s320/Storm+Front.jpg" /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjU5S4wWzQyeJHZOc9z4zbOdCpRZJ0-SyqRI6j16uSMpP8l644vJiO93GMURZhaDM5qvwKFhzSC7EC9IbScar7_PR9SY5odp_2DDqBdvqQ3Z3n_vROCARweWDW3ZLi9uNzYuarRTrm_mhc/s1600/The+Colour+of+Magic.jpg"><img style="margin: 0px 0px 10px 10px; width: 145px; height: 258px; float: right; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5728212288990467570" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjU5S4wWzQyeJHZOc9z4zbOdCpRZJ0-SyqRI6j16uSMpP8l644vJiO93GMURZhaDM5qvwKFhzSC7EC9IbScar7_PR9SY5odp_2DDqBdvqQ3Z3n_vROCARweWDW3ZLi9uNzYuarRTrm_mhc/s320/The+Colour+of+Magic.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizw-dCGhe2ktAx66W0bBlI7QNA9B5zaH_quqo-Juc9mZxoYn2L7ncfVrzAq-K9pnayoqg9nht_0OCeV7Dezekkr6k4DN3oLDKGpBZi2-XbQ2qdKjfly74ZaGAEauT0uCccCmZUGQqSKZg/s1600/Dune.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 171px; height: 255px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5728212107617466690" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizw-dCGhe2ktAx66W0bBlI7QNA9B5zaH_quqo-Juc9mZxoYn2L7ncfVrzAq-K9pnayoqg9nht_0OCeV7Dezekkr6k4DN3oLDKGpBZi2-XbQ2qdKjfly74ZaGAEauT0uCccCmZUGQqSKZg/s320/Dune.jpg" /></a></span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">Alle tre er blevet udvalgt i et forsøg på at udvide min horisont: Terry Pratchetts Discworld serie er en klassiker inden for humoristisk fantasy, og det har længe været min mening at rejse til den flade verden, der hviler på ryggen af fire elefanter, der til gengæld hviler på ryggen af kæmpeskildpadden A’tuin. I ”Storm Front” byder Jim Butcher på en privatdetektiv, der samtidig er troldmand. Raymond Chandler med magi, hvordan kan det ikke ende godt? At jeg ikke har fået læst ”Dune” endnu, er helt bestemt en mangel i min sci-fi opdragelse, som jeg hurtigst muligt må få rådet bod på. Desuden kan jeg bruge det som mit ”Natur”-bidrag til Bogudfordringen 2012, som er drastisk </span><span style="font-family:trebuchet ms;">misligholdt.</span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">Hvad skal I læse her i påsken?</span></div></div></div></div></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-9225234197423120762012-03-11T14:33:00.008+01:002012-03-11T15:12:19.660+01:00Om krig og realityshows<div><div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Det er efterhånden længe siden, jeg publicerede det sidste indlæg. En del af det skyldes, at jeg snart skal flytte, så der er alt flyttebøvlet. Samtidig er min mand og jeg ved at tage stilling til en frygtelig masse detaljer, fordi det hus vi skal flytte ind i, i bund og grund er et håndværkertilbud (hvis jeg aldrig behøver at sætte mine ben i Starks fliseudstilling igen, vil jeg være et lykkeligt menneske). Summa summarum er, at der har været en del distraktioner på det sidste. Men her den sidste uges tid har distraktionen været af litterær art, jeg har nemlig været fuldstændigt opslugt af Suzanne Collins’ ”The Hunger Games”-trilogi.<br /><br /> </span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiohqvba-z_9C37WapHbBRRBtByE33qGt78NWz1kOgAFl9FJBjtSqyaTzQNQwLCjkrWHdeZGTEJ1uxth_yqJtawOQ5MHwlu1qlu2cODgMppUpxDnX3SFUvgS4XUVxUdX_BU070QeeZq9ms/s1600/The+Hunger+Games.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 157px; height: 158px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5718638457381535970" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiohqvba-z_9C37WapHbBRRBtByE33qGt78NWz1kOgAFl9FJBjtSqyaTzQNQwLCjkrWHdeZGTEJ1uxth_yqJtawOQ5MHwlu1qlu2cODgMppUpxDnX3SFUvgS4XUVxUdX_BU070QeeZq9ms/s320/The+Hunger+Games.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK9E4k3QmSEJ_N6UW2m6gwcwkMOTGToZKGRCkWmApQop_pZ1C8OiTwDpTXiZtuXxBHnZbG6GkfvHOq-SGhoPqXTd8q9Kjetc91R7vRElCeeElGVpkhN-2tEb0LpTLun7huaDa8B-A29yY/s1600/Catching+Fire.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 143px; height: 159px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5718638592403664210" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK9E4k3QmSEJ_N6UW2m6gwcwkMOTGToZKGRCkWmApQop_pZ1C8OiTwDpTXiZtuXxBHnZbG6GkfvHOq-SGhoPqXTd8q9Kjetc91R7vRElCeeElGVpkhN-2tEb0LpTLun7huaDa8B-A29yY/s320/Catching+Fire.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP4dA88WzDENCEPatPZVFsc9eZEuqxRkCxae544R2MtcNsTlcUWe_WA4iaBuZutoJEI1DVRGnJKN77WpueWN7MLRExpNX3UdiWiR6CvsxX_3ZPYs0WlTZlwoeNOS2Qf3LA84MIfVa-7n0/s1600/Mockingjay.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 160px; height: 159px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5718638987755104050" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP4dA88WzDENCEPatPZVFsc9eZEuqxRkCxae544R2MtcNsTlcUWe_WA4iaBuZutoJEI1DVRGnJKN77WpueWN7MLRExpNX3UdiWiR6CvsxX_3ZPYs0WlTZlwoeNOS2Qf3LA84MIfVa-7n0/s320/Mockingjay.jpg" /></a>Den består naturligvis af tre separate bøger, men eftersom jeg læste dem lige efter hinanden, står det i mit hoved som ét værk, og jeg vil derfor anmelde det som sådan. Det kan derfor heller ikke undgås, at jeg kommer til at afsløre lidt af den senere handling, så anse dette som en spoileradvarsel. Hvis du ikke læser videre end dette, så tag dette med: Collins’ bøger er gennemtænkte, brutale, rå, deprimerende, tankevækkende og knaldgode, så læs dem!<br /><br /> </span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Ok, hvis I ikke er hoppet fra endnu, så kommer anmeldelsen hér. 16-årige Katniss Everdeen er vokset op i Panem, et land der består af en dominerende Hovedstad og tolv distrikter. For generationer tilbage gjorde distrikterne oprør mod Hovedstaden, men blev slået brutalt ned. Nu holder Hovedstaden magten ved hvert år at afholde ”The Hunger Games”, hvor hvert distrikt skal bidrage med to deltagere, en dreng og en pige i alderen 12-18 år. Reglerne i spillet er simple: Den der overlever de andre vinder. Spillet bliver vist på fjernsyn over hele landet, til underholdning for Hovedstaden og til skræk og advarsel for distrikterne.<br /><br /></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Da Katniss melder sig frivilligt til spillet, så hendes lillesøster kan slippe for at træde ind i Arenaen, regner hun ikke med at overleve. Men ved hjælp af sineevner som jæger og sin snedighed ender Katniss med at overvinde både sine modstandere i Arenaen og arrangørerne i Hovedstaden, da hun tvinger dem til for første gang at anerkende to vindere: Katniss selv og Peeta Mellark, der ligesom hun selv kommer fra distrikt 12. Katniss’ trodsige handling ender med at sætte gang i oprøret i distrikterne, og hun bliver hurtigt symbolet for kampen mod overmagten.</span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">Ud over et godt tempo, der forhindrer forfatteren i at dvæle for længe ved de forskellige plotelementer, er en af seriens helt store styrker den moralske kompleksitet. Selv om det står klart, at rebellerne generelt set kæmper på den rigtige side, er det helt store spørgsmål, hvordan man i en krig kender forskel på de gode og de onde, når begge sider dræber på uhyrlige måder. Bortset fra præsident Snow er der ikke nogen karakterer, der er entydigt onde, og der er slet ikke nogen, der er entydigt gode, heller ikke vor heltinde. Det taler til Collins’ ære, at hun på intet tidspunkt advokerer for den noble krig, det er muligt, at der er sager, der er værd at slås for, siger hun med denne trilogi, men det betyder ikke, at kamphandlingerne er mindre grumme eller modbydelige. Derfor er serien også utrolig trist og deprimerende at læse, men den har så meget kraft, at der alligevel er balance i fortællingen.<br /><br /></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Serien er i øvrigt ved at blive filmatiseret og første del har premiere d. 22/3. Jeg har heldigvis allerede billetter til forpremieren, så fremtiden er sikret. Hvis I ikke har hørt om filmen før, kan I se traileren <a href="http://www.youtube.com/watch?v=OgssLmsOa2s">her</a>.</span></div><div align="justify"><br /><span style="font-family:trebuchet ms;">May the odds be ever in your favour!</span></div></div></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-68983343860434087022012-02-20T21:01:00.002+01:002012-02-20T21:04:49.065+01:00Bogudfordringen 2012: "Farver"<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK1Vv1lIsvIpHEwyukVQyZhlqyn9bWIKFJlHDFtY_KqKBPa32s_kvNV9YxDoHl8y958W2N-vHjTuxZUFs2_le2P_JIGxWyi9GhldVcizp0j810kInHXrHmZM_NRFGuY8QfxDA329dNu08/s1600/Red+Mars.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 195px; height: 320px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5711311158626255282" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgK1Vv1lIsvIpHEwyukVQyZhlqyn9bWIKFJlHDFtY_KqKBPa32s_kvNV9YxDoHl8y958W2N-vHjTuxZUFs2_le2P_JIGxWyi9GhldVcizp0j810kInHXrHmZM_NRFGuY8QfxDA329dNu08/s320/Red+Mars.jpg" /></a>Her, over halvanden måned inde i året, er jeg nu klar med den første bog, jeg har læst til årets bogudfordring fra ”Bogklubben Mener”. Det lækre ved 2012-udgaven er, at man selv må vælge både rækkefølgen og den rytme, man afvikler udfordringen i, så det er helt legalt at gemme de svære emner til senere. (Hvad i alverden skal jeg dog gøre med sportskategorien? Der er ikke mange sci-fi/fantasy romaner, der handler om sport…)<br /></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Egentlig havde jeg først tænkt, at ”Farver” var et mærkeligt diffust emne, men så besluttede jeg mig for, at hvis bare der indgik en farve i titlen, måtte udfordringen være opfyldt. Da jeg så sad og kiggede ”100 Must-Read Science Fiction Novels” igennem faldt jeg over ”Red Mars”, og vupti havde jeg slået to fluer med ét smæk: læst en sci-fi klassiker og opfyldt en af kategorierne i bogudfordringen. Så jeg var glad og fro over, at farven rød indgik i titlen, men det skulle snart vise sig, at farven spilled en meget større rolle i romanen.<br /></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><blockquote><p align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">”Tabula rasa, blank slate. A blank red slate. Anything was possible, anything could happen – in that sense they were, in just these last few days, perfectly free.”<br /></span></p><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></blockquote><div align="justify">I “Red Mars” følger man koloniseringen af Mars gennem ”de første hundredes” perspektiv. Lige fra de 50 mænd og 50 kvinder forlader jorden, til de når frem til Mars, begynder at gøre planeten beboelig og ser den oversvømmet af bølger af immigranter fra en overbefolket Jord på randen af kaos. ”Red Mars” er på mange måde en historie om det vilde vesten, om det uberørte land, der er fuld af farer og muligheder, samt rigdomme der kun kan udvindes på bekostning af naturen. Den røde farve symboliserer på mange måder det oprindelige, det ægte og uberørte i romanen, og ”reds” er da også den betegnelse, som den politiske gruppering, der går ind for at minimere de fysiske forandringer på Mars, går under. For alle de bestræbelser, der sker for at gøre Mars mere som Jorden, ændrer ved planetens farve, hvad end det er de grønne alger, der skal ændre atmosfæren, eller de sorte partikler, der spredes over gletsjerne for at absorbere sollyset og gøre planeten varmere.</div><div align="justify"><br />Romanen excellerer i fremstillingen af de politiske idéer og problemer, som Kim Stanley Robinson tydeligvis finder vigtige. Robinson knytter de hensynsløse, profitjagende multinationale firmaer med en katastrofal ligegyldighed overfor naturen i et gribende og dystopisk vue over en meget nært forestående fremtid.</div><div align="justify"><br />Hvad Robinson har i lidenskab overfor sine idéer, mangler han fuldstændigt i forhold til opbygning og udvikling af sine karakterer. Mange af Robinsons karakterer er flade og især en af fortællerne (perspektivet skifter i løbet af romanen) drev mig til vanvid, fordi han var så bund usympatisk, selvom det vist egentlig var meningen, at han skulle være helten, om end en fejlbarlig en af slagsen. Så på trods af nogle meget spændende idéer, ender ”Red Mars” med at blive en MEGET lang fornøjelse, fordi det simpelthen er for svært at engagere sig i karaktererne. Men den er trods alt værd at læse, som en realistisk mulighed for en eventuel fremtidig kolonisering af Mars.</div></span><div align="justify"></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-86772008427188954392012-02-14T19:13:00.011+01:002012-02-14T19:48:47.820+01:00Læsestof til Valentinsdag<div><div><div><div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Valentinsdag har længe fået på puklen for at være en falsk mærkedag, der kun er blevet genopfundet for at tjene bunkevis af penge ind til firmaer som Interflora, Hallmark og Anthon Berg. Og helt ærligt, hvis der faktisk er så mange penge i at give folk dårlig samvittighed, synes jeg, det er på tide, at bogbranchen kommer ind i kampen: Hvorfor ikke give en romantisk oplevelse, der varer længere end blot én aften?<br /> <br />Så her kommer en række forslag til bøger, der er oplagte til Valentinsgaver eller som underholdning Valentinsdag, hvis man ikke lige har en fræk aftale stående klar i kulissen.<br /><br /><strong>Til den ulykkeligt forelskede:</strong><br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnUK8mnyxblo4q9gUi1NH0q-9Q3tRQMKCBlYoPTo1NzA5qO6Xu2cC4fJHHZCSdhn5mg0okMvkQI2T_cWN9C0u1r4ZPrEZUSirEOshPXuHbnXrMXNPkorOixWX2KmbXnoJBjDEp_sc22r4/s1600/Romeo+and+Juliet.jpg"></a></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkjtbXI3yelFnyG1Vgu3SvelSfrJgK-ZRJ2JRPsfbi1iiTjBOgmS-00iXQtmCBj8TiJQaUSbzYGpIFNKcDvczUTLZUc5CslotTdHr9EP63gT9CFKnQFe2FThnnMuyefizhoVjpvKM6uYw/s1600/Romeo+og+Julie.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 104px; height: 188px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5709063322112596610" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkjtbXI3yelFnyG1Vgu3SvelSfrJgK-ZRJ2JRPsfbi1iiTjBOgmS-00iXQtmCBj8TiJQaUSbzYGpIFNKcDvczUTLZUc5CslotTdHr9EP63gT9CFKnQFe2FThnnMuyefizhoVjpvKM6uYw/s320/Romeo+og+Julie.jpg" /></a>William Shakespeares tidløse tragedie "Romeo og Julie" kan praler af et kærlighedsdilemma, der får de fleste andre til at blegne ved siden af, så sæt dig godt til rette og glæd dig over, at er findes mennesker, der har større problemer med Amor, end du har.<br /></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"></span><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><p><span style="font-family:trebuchet ms;"></span> </p><p><span style="font-family:trebuchet ms;"> </span></p><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"> </div><br /><br /><br /><br /><div align="justify"><br /><strong>Til den der har behov for et skud happy ending:</strong><br /></div><br /><div align="justify"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjY2SkpoTwcelHOWACM2BuCjjFcqCN3To4oLpV7D72PO0cGxdcufSoHM_-T6g_pk04jg4WnuXPJWRhy6QT4RqhcKtAqlGlFhqDRdlizAF2aIlh9aDLTF77XwHYHCJufpyAOu71fiJ2mEg8/s1600/Staying+at+Daisy%2527s.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 130px; height: 183px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5709060391821043522" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjY2SkpoTwcelHOWACM2BuCjjFcqCN3To4oLpV7D72PO0cGxdcufSoHM_-T6g_pk04jg4WnuXPJWRhy6QT4RqhcKtAqlGlFhqDRdlizAF2aIlh9aDLTF77XwHYHCJufpyAOu71fiJ2mEg8/s320/Staying+at+Daisy%2527s.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8Eq_vRiGqsLFiECNr-0wDCxOAhwbYY6njvvOwuya12LydPhwad78rnkl6Sf2TPns_VC7cY8YgiyRLZS4AAcJrRi-f8mtkkQygdMmNpj-w76_PVlHQlbA8L4w_Ph2paezs2OPaNHTu7iY/s1600/Millies+Fling.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 136px; height: 181px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5709060083566334338" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8Eq_vRiGqsLFiECNr-0wDCxOAhwbYY6njvvOwuya12LydPhwad78rnkl6Sf2TPns_VC7cY8YgiyRLZS4AAcJrRi-f8mtkkQygdMmNpj-w76_PVlHQlbA8L4w_Ph2paezs2OPaNHTu7iY/s320/Millies+Fling.jpg" /></a>Jill Mansells bøger er chick lit, når det er bedst: De vrimler med sjove, kvindelige hovedpersoner, der af ukendte årsager ikke kan indse, hvem prinsen på den hvide hest er, selv om det er mere end tydeligt for læseren. Selv om der jævnligt sker sørgelige ting i bogen, ved man, at det kun er for, at den lykkelige slutning kan se så meget mere rosa ud. De perfekte bøger til en smule eskapisme med en varm kop te og et rart stykke kage.<br /><br /></div><strong></strong></span><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><strong>Til den der kun læser klassikere:</strong><br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiID3ni0r_2pxXB8rfw7C9BYJcto_YIPkpaCqWSxqUQNCmx0vXeBlM1S_IakTMZmk9X0wKN8lepIEN7vcKe3eflxkWWBHnJiO5184-daCTtBOcljx7xzU4DZYZ3Shyl3HCv1o1WL30KmEI/s1600/Stolthed+og+fordom.jpg"><img style="margin: 0px 10px 10px 0px; width: 236px; height: 193px; float: left; cursor: pointer;" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5709061377537415618" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiID3ni0r_2pxXB8rfw7C9BYJcto_YIPkpaCqWSxqUQNCmx0vXeBlM1S_IakTMZmk9X0wKN8lepIEN7vcKe3eflxkWWBHnJiO5184-daCTtBOcljx7xzU4DZYZ3Shyl3HCv1o1WL30KmEI/s320/Stolthed+og+fordom.jpg" /></a>Hvis man behov for lidt romantik og samtidig gerne vil have krydset noget af klassiker listen, kan man passende kaste sig over Jane Austens: ”Stolthed og fordom”. Her kan man møde den intelligente proto-feminist Elizabeth Bennett og hendes herligt forfærdelige mor, for slet ikke at tale om den figur som alle andre mandlige hovedpersoner i chick lit-genren kun kan drømme om at leve op til: den sexede og mutte Mr. Darcy.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-1319674124745514822012-02-05T13:12:00.001+01:002012-02-05T13:23:50.976+01:00Om Bogudfordringen 2012<p class="MsoNormal" style="text-align:justify;line-height:150%;tab-stops:49.65pt"><span style="font-size: 12pt; line-height: 150%; "><span >Et nyt år er ensbetydende med en ny Bogudfordring. De herskende magter ovre på Bogklubben Mener har ændret konceptet en smule i forhold til sidste år, idet alle temaerne er blevet annonceret på én gang, så man selv kan bestemme rækkefølgen og den kadence, hvormed man opfylder kravene for de enkelte temaer. Det synes jeg faktis er vældig smart, for der er altid nogle temaer, det er nemmere at finde bøger til end andre, og så er det godt at have tid til at gå og gruble lidt.<o:p></o:p></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="text-align:justify;line-height:150%;tab-stops:49.65pt"><span style="font-size: 12pt; line-height: 150%; "><span >Og jeg har grublet en del, for temaerne er en del mere abstrakte end de var sidste år. Det burde egentlig være en hjælp, idet mulighederne så nærmest er uendelige, men det er netop dette væld af muligheder, der mere eller mindre har givet mig en læseblokade. For hvis der er 117 kvalificerede valg, hvordan finder man så ud af, hvad der er det rigtige valg?<o:p></o:p></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="text-align:justify;line-height:150%;tab-stops:49.65pt"><span style="font-size: 12pt; line-height: 150%; "><span >I virkeligheden er det jo bare mit prætentiøse og små neurotiske behov for, at der er en mening med galskaben, der stikker sit velfriserede hoved frem her, og måske er det et fjollet og unødvendigt pres at lægge på sig selv. Faktum er bare, at jeg synes, det er sjovere, hvis der er en eller anden form for rød tråd i projektet. I øvrigt skal man også passe på med at udrydde alle sine neurotiske tics, det er jo egentlig bare det, der i daglig tale hedder personlighed. Så derfor besluttede jeg mig for at arbejde med et overordnet tema i årets Bogudfordring, så jeg har et grundlag at vælge ud fra.<o:p></o:p></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="text-align:justify;line-height:150%;tab-stops:49.65pt"><span style="font-size: 12pt; line-height: 150%; "><span >Efter at have overvejet forskellige temaer, som prisvindere og faglitteratur, besluttede jeg mig for at vælge alle tolv bøger fra science fiction- og fantasy-genren. For det første holder jeg meget af genren, og for det andet ville jeg gerne have læst nogle flere af hovedværkerne indenfor den. <o:p></o:p></span></span></p> <p class="MsoNormal" style="text-align:justify;line-height:150%;tab-stops:49.65pt"><span style="font-size: 12pt; line-height: 150%; "><span >Det næste pillearbejde består så af at vælge romanerne til de enkelte temaer, men det er helt klart den sjove del af processen. Nogle emner, som ”Tid” og ”Politik”, forholdsvist nemme at vælge, mens andre, såsom ”Mode” og ”Sport”, er mere vanskelige, det er ikke lige det sci-fi romaner typisk handler om. Jeg anmelder bøgerne løbende her på bloggen, og I kan følge med i udvælgelsesprocessen <a href="http://www.loubro.blogspot.com/p/bogudfordringen-2012.html">her</a>. Kom endelig med alle jeres gode forslag i kommentarfeltet.</span><span ><o:p></o:p></span></span></p>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-35330480280827115362012-01-31T16:55:00.004+01:002012-03-11T15:29:39.737+01:00Kunsten at fortælle en historie<div style="text-align: justify;"><span>Bøger er fantastiske. Det rum de giver til at udfolde ens fantasi og opleve andre liv og verdener, er helt uundværligt for mig. Men nogen gange bliver en historie endnu mere fantastisk, hvis den bliver fortalt, så fortællerens timing og mimik løfter den op på et højere niveau. Et eksempel på dette er denne oplæsning af Patrick Rothfuss, hvor man får historien, om hvordan det kan gå til, at marsvin (altså dem med pels på) i virkeligheden er fisk.</span></div><br /><iframe height="315" src="http://www.youtube.com/embed/T973_Xw-zwo" frameborder="0" width="530" allowfullscreen=""></iframe><br /><div style="text-align: justify;"><span><br /></span></div><div style="text-align: justify;"><span>Det er skørt og hylende morsomt, og man får straks lyst til at læse noget mere, der er udtænkt af samme gale hjerne. Jeg kan anbefale "Kingkiller Chronicle"-trilogien til dem, der har fået blod på tanden. Det er overhovedet ikke det samme, men det er lige så genialt.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-24400747758864028592012-01-25T21:29:00.003+01:002012-01-25T21:37:09.268+01:00Om hukommelsens buede spejl<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBrDvdcJGaVbEoZKk4A85bf3knRQOM819dIZMz5RtUDXTrDwbT3TgB5IWTlLR4h2o9_baUw_tML6J56qDtdT9XS5Mc50TIXypSDVQp9xr9Vcg1M_l-1lCsPMABRxEZckzgacB0sEU6wJM/s1600/The+Sense+of+an+Ending.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 216px; FLOAT: left; HEIGHT: 320px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5701671150307966178" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBrDvdcJGaVbEoZKk4A85bf3knRQOM819dIZMz5RtUDXTrDwbT3TgB5IWTlLR4h2o9_baUw_tML6J56qDtdT9XS5Mc50TIXypSDVQp9xr9Vcg1M_l-1lCsPMABRxEZckzgacB0sEU6wJM/s320/The+Sense+of+an+Ending.jpg" /></a>Mit (ikke særlig vellykkede) forsøg på at få læst alle Man Booker Prize vinderne har ført mig hen til 2011 vinderen ”The Sense of an Ending” af Julian Barnes. Jeg har kun læst én anden bog af Barnes, nemlig ”England, England”, men det eneste jeg kan huske fra den er, at der medvirker en forretningsmogul, hvis hemmelige last er at tage ble på og lege voksenbaby. Så jeg gik til ”The Sense of an Ending” med en forsigtig respekt, lidt som man går hen til en forladt taske, der står og tikker på Nørreport. Men der var ikke nogen voksenbaby i hele bogen, til gengæld var der en rigtig fin fortælling om ungdommen set fra alderdommen og de forvrængninger, der automatisk kommer, når man ser ind i hukommelsens buede spejl.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Romanen handler om Tony, der som tilfreds pensionist ser tilbage på sine skoledage og spekulerer over sit forhold til vennen Adrian og kæresten Veronica. Tony føler sig underlegen overfor Adrians intellekt og usikker overfor den mystiske Veronica, der ikke vil gå i seng med ham. Da de to bliver kærester afskriver Tony i vrede dem begge og selv Adrians selvmord tilskriver han den luskede femme fatale Veronica. Men som Tony i sin alderdom opdager findes der sjældent en sandhed, og den er aldrig objektiv. Kun ved at lægge andres erindringer hen over ens egne begynder et mere sandt billede at træde frem. </div><div align="justify"><br />”The Sense of an Ending” er en melankolsk og gribende, men humoristisk fortælling om erkendelsen af hukommelsens fejlbarlighed og om at komme overens med sin fortid. Det eneste problem med bogen er, at visse meget centrale dele af Tonys fortid ikke bliver undersøgt fra Veronicas synspunkt og som derfor kommer til at hænge og flapre til sidst. Det er synd, for ”The Sense of an Ending” er en både smuk og poetisk historie, som virkelig er værd at læse.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-89490476599648942792012-01-14T12:51:00.005+01:002012-01-14T13:01:59.802+01:00Om glæden ved at modtage<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Med julen nys overstået ville det være nærliggende at skrive et længere indlæg, om alle de mange bøger jeg har fået i julegave, men sandheden er, at jeg ikke har fået nogen. Ikke en eneste. I hvert fald ikke sådan rigtigt. Til gengæld har jeg fået noget, der er meget bedre, nemlig to løfter om fremtidige læseoplevelser. </span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><br />Det første løfte består af et dejligt stort gavekort til Bog & Idé (og de andre kæder der hører til). Hvad det skal omsættes til, ved jeg endnu ikke, men jeg har kig på en lækker bagebog, som jeg længe godt har kunnet tænke mig. Jeg vender tilbage med en reportage, når jeg har spenderet gavekortet. Det kan godt være, der går et stykke tid, for jeg har en smule svært ved at bruge den slags gavekort. Der er jo det ved det, at gavekortet kun kan bruges én gang, og hvad nu hvis der kommer noget mere spændende om en uge? Jeg er ikke sikker på, at det siger noget godt om min karakter, men sådan er det altså. </span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Det andet løfte er dette dejlige stykke maskineri, min helt egen Kindle!</div><br /><div align="justify"></span><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBSm1dkIl_auSA3P0S94gM7-5iXYGJTMXflwE-0Dj0m_z0HkO19pR22pqugdr92skuk6lUFikqLEEoAoK3ibdjnnxI2jOPuImenNZ85GxXS2PVw7MBm7bufqrgrcGFAFsz30abzyIv8xQ/s1600/P1140165.JPG"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 320px; FLOAT: left; HEIGHT: 240px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5697454480053993362" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBSm1dkIl_auSA3P0S94gM7-5iXYGJTMXflwE-0Dj0m_z0HkO19pR22pqugdr92skuk6lUFikqLEEoAoK3ibdjnnxI2jOPuImenNZ85GxXS2PVw7MBm7bufqrgrcGFAFsz30abzyIv8xQ/s320/P1140165.JPG" /></a><span style="font-family:trebuchet ms;">Det er jo ikke en bog som sådan, men den kan indeholde om til 3000 stk., så der skulle være nogle gode læseoplevelser forude. Jeg har faktisk allerede læst to bøger på den, og det føltes helt ligesom at læse en almindelig papir bog, bortset fra at man aldrig mister det sted, man er i bogen, samt at man kan holde og bladre med én hånd. Kindlen er skøn at sidde med, den er mindre end en iPad og så let som en paperback, men fordi skærmen fylder stort set hele forsiden, sidder man ikke med en følelse af at skulle bladre hele tiden. Det er super nemt at downloade bøger fra Amazon, lidt for nemt måske – det kan godt være, jeg skal have lavet et bogindkøbsbudget.<br /></div></span><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigqZvoJsKCzRJRA1SszaaCJzPES6FHD5lhenwW1wgcOruB0il9P4pQPjFWUszVRG0JuiTabO1maBZZOR00l9C_KXCfTgFNuUzKDKe_qcH2Ag9FOvNmJLHPN-_4Wnwd9RV1HJf4gosjs8c/s1600/P1140171.JPG"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; FLOAT: right; HEIGHT: 240px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5697454649293545986" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigqZvoJsKCzRJRA1SszaaCJzPES6FHD5lhenwW1wgcOruB0il9P4pQPjFWUszVRG0JuiTabO1maBZZOR00l9C_KXCfTgFNuUzKDKe_qcH2Ag9FOvNmJLHPN-_4Wnwd9RV1HJf4gosjs8c/s320/P1140171.JPG" /></a>Det største problem med Kindle er, at det ser ud til at være svært at downloade bøger fra andre kilder end Amazon. Jeg har ikke sat mig ind i det, men umiddelbart kan man ikke bruge tjenester så som E-reolen, hvilket er fjollet fra Amazons side, for det er udelukkende med til at begrænse brugbarheden af deres e-bogslæser. De udbyder ikke danske titler fra Kindle Store, så der er ingen økonomisk grund til, at det ikke skulle være muligt at downloade bøger fra danske e-bogsforhandlere og biblioteker. Forhåbentlig viser det sig, at jeg tager fejl og der ikke er noget problem, for selvom jeg ikke læser mange danske bøger, er det jo rart at have muligheden for at kunne gøre det.<br /></div></span><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">En ting er dog sikker: Min Kindle kommer til at stå for mange gode timers underholdning fremover.</div><img style="TEXT-ALIGN: center; MARGIN: 0px auto 10px; WIDTH: 320px; DISPLAY: block; HEIGHT: 240px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5697454854721801906" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjF1tUSI9_gUrwnGM7ng0-eO1EyudL2RUEccbLSOT2rQbjb2hqOSXf9FVNu_KyPy22ElxLbqd_KiwfSLAjJu16SWMiI6E2NLomkD8GQsLtgys1LbWf17l_Z3XU0kRK9oovwHC7LsK8AM5Q/s320/P1140173.JPG" /></span>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-49537548235490769872012-01-05T21:10:00.001+01:002012-01-05T21:12:00.799+01:00Om forsæt og nye begyndelser<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Jeg har egentlig ikke så meget til overs for nytårsforsætter. Det virker på mig som om deres eneste formål er at foranledige dybe skyldsfølelser. De er født af skyld til at skabe mere skyld. Over det fitnessabonnement man betaler til, men ikke har benyttet sig af de sidste fem måneder. Over de kager man spiser, fordi de ser så smukke ud bag montrens pudsede ruder, men som jo egentlig går imod den slankekur, man begyndte på i går. Over at man nu sidder på tredje time og ser dårligt tv på Kanal4, selvom det egentlig var meningen, at man skulle læse nogle flere prisbehængte romaner. Hvorfor er det, at denne tilfældige dag på året kan få en til at love os selv, at i år bliver man et meget bedre menneske, end man var sidste år, når nu man ved, at angsten for at fejle sikrer, at man heller ikke i år får gennemført sit forsæt. Men hvem ved måske næste år?<br /><br />Og dog er der noget rensende, ja nærmest befriende, over skiftet fra det ene år til det næste. Tallet skifter og pludselig er det, som om alle muligheder står åbne. Som om alle fejlene og de ting man fortryder ikke at have gjort træder i baggrunden og giver plads til igen at handle. Så på trods af alle mine forbehold har jeg i år et nytårsforsæt: At holde liv i denne blog igennem hele året med minimum et indlæg om ugen. Og så at starte en pensionsopsparing.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-68510567808259527202011-08-14T12:37:00.001+02:002011-08-14T12:38:15.804+02:00Om fordybelsens farer<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Jeg er faldet ned i et hul, og jeg har svært ved at komme op igen. Faktisk ved jeg ikke, om jeg har specielt meget lyst til at komme op igen. Det er et fantasy-hul jeg er faldet ned i, befolket med væsner og karakterer fra utallige verdener. Sagen er den, at det eneste jeg har rigtig lyst til at læse for tiden er fantasy, det startede helt tilbage i maj måned, hvor Bogudfordringen lød på at læse fantasy-værker. Siden da har jeg haft en næsten umættelig sult efter at begrave mig i genren og læse både nye værker og ældre klassikere inden for genren. Således har jeg påbegyndt en fem-seks nye serier (hvad er det i øvrigt med fantasy-genren og serier?) inden for de sidste par måneder, hvoraf flere af serierne er vel over fem romaner lange. Nu er fantasy forfattere ikke kendt for deres evne til at fatte sig i korthed, så mange af romanerne har været på den tunge side af 700 sider. Ikke at det gør noget, for de fleste af forfatterne forstår at holde læserens opmærksomhed fanget, og selv de bøger der er lige lovligt melodramatiske i tonen, eller hvor få eller ingen af karaktererne er sympatiske udvider min horisont og kendskab til denne genre, som jeg holder så meget af.
<br />
<br />Problemet ved sådan at fortabe sig i en enkelt genre, bortset fra faren ved en morgen at vågne op og tro jeg kan zappe folk med tankens kraft, er at ens læsning bliver for ensidet, Det er ikke kun i forhold til mad, at variation i kosten er vigtig. Jeg har været så optaget af drager og magi, at jeg fuldstændig glemte Bogudfordringen i juli måned. Jeg havde endda været nede og låne et par Kim Fupz Aakeson dramaer på biblioteket, men de har bare fået lov til at samle støv på hylden. Det er i det hele taget ikke gået så godt med Bogudfordringen indtil videre i år, måske har jeg været for distraheret. Men det vil jeg straks sætte en stopper for: August bliver måneden, hvor jeg igen kommer med på Bogudfordringsvognen. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad udfordringen er. </span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-45907114355655138282011-07-17T12:57:00.002+02:002011-07-17T13:03:37.173+02:00Om genvejens overraskende frydefuldhed<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWeqzy7pzUfPxbrhfQVGiefdB7ExqBa6a_elZUXEBD0oLBJAsJmKKqH3au21SGIedyP2lKq_una2AXLvxgzJg-9URIco29Fycbzq9nycE4j4zIJBg7ogL1FYy5U6FnAxYXxI6odLGkYUo/s1600/Persepolis.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 225px; FLOAT: left; HEIGHT: 320px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5630275114612377842" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWeqzy7pzUfPxbrhfQVGiefdB7ExqBa6a_elZUXEBD0oLBJAsJmKKqH3au21SGIedyP2lKq_una2AXLvxgzJg-9URIco29Fycbzq9nycE4j4zIJBg7ogL1FYy5U6FnAxYXxI6odLGkYUo/s320/Persepolis.jpg" /></a>Til sidste måneds bogudfordring skulle jeg finde en bog skrevet af en forfatter fra et land udenfor Europa og Nordamerika. Egentlig burde det ikke være så svært, jeg har læst både Haruki Murakami og Amitav Ghosh og kan godt lide det indblik romanerne giver til en fremmed kultur og fortælletradition. Men nu sad jeg lige fast i fantasy-genren og havde overhovedet ikke lyst til at læse en mere realistisk roman, og da slet ikke en mursten af den slags de to ovennævnte herrer plejer at levere. Så da jeg kiggede reolen igennem for passende læsemateriale faldt jeg over Marjane Satrapis grafiske roman ”Persepolis”, som jeg engang fik af min søster, men som siden har stået ulæst hen på reolen. Den passede kriterierne for Satrapi er iraner, og min folkeskole geografi sagde mig, at Iran helt bestemt ligger i Asien (nu er jeg selvfølgelig ikke en autoritet indenfor geografi, det tog mig en betragtelig mængde tid, før jeg uden tøven kunne sige om Oslo er hovedstad i Norge eller Sverige). Desuden er ”Persepolis” forholdsvis kort og da det er en grafisk roman (smart udtryk så intellektuelle voksne ikke behøver at skamme sig over at læse tegneserie), er den oven i købet hurtigt læst, så jeg kunne komme tilbage til fantasy’en og ”Wise Man’s Fear”. </span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Men jeg havde forregnet mig for godt nok er ”Persepolis” både kort og hurtig at læse, men den er mere end blot en hurtig måde at opnå kvoten på i Bogudfordringen og fortjener fuld opmærksomhed under læsningen. Bogen er en selvbiografisk fortælling om Satrapis opvækst i et Iran i forandring under forskellige revolutioner i starten af 1980’erne, som barn af intellektuelle forældre. Satrapi skildrer volden og den øgede islamisering side om side med den hverdag, der fortsatte ufortrødent med skolegang og ungdomsfester. Stregen er simpel men effektfuld og medrivende, og det er umuligt ikke at leve sig ind i historien. Bogen har en dobbelt styrke, idet den på den ene side gjorde mig klogere på en del af den moderne historie, jeg ikke kender så meget til. På den anden side har tegneserien en emotionel råstyrke, som kun bliver fremhævet af det absolutte fravær af melodrama. Satrapi ligger i ord og billeder historien på bordet uden at fortælle læseren, hvordan han eller hun bør føle og netop derfor bliver de rørende scener så meget mere akutte, noget hun til fulde mestrer især i bogens sidste ramme. </div><div align="justify"><br />Og hvad er så moralen i denne fortælling? Jo, den er helt simpel: Af og til er genvejen ikke blot nem, men også underholdende, dannende og rørende. </span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-60284861450917877622011-06-26T13:02:00.010+02:002012-01-22T00:05:49.515+01:00Sommerlæsning 1: Fantasy<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Nu er sommeren over os (selvom man ikke umiddelbart kan se det) og sommeren kræver bøger. Bøger til stranden. Bøger til campingturen. Bøger til når det står ned i stænger og man ikke kan holde ud at spille Yatzy mere. Så derfor har jeg besluttet at yde en særlig service her på ”En læsers bekendelser” og i løbet af en række indlæg komme med forslag til læsning inden for forskellige genrer, lige fra fantasy over krimier til de gode gamle klassikere. Nogle af bøgerne har jeg læst og holder af, andre kunne jeg godt selv tænke mig at læse, hvem ved måske får jeg tid i løbet af sommeren.<br />Jeg starter serien i fantasy-genren med fem fantastiske forfattere (i mere end én forstand), som alle hver især har gjort mig en lille smule mere forelsket i genren. </span><span style="font-family:trebuchet ms;"><br /><br /><div align="justify"><br /><strong><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxPt7ok1J3cJFyhyphenhyphenAaEbjudMR0XVMgKSnWB-ufK3xIbTqFUhoEedXvl0GTVKP2dG_aQZuJYbbf4E10Md7ccSN6Nb2bb8omSUvq1YVba2-OXWG2ECm2LJJQRpTpwStorYl-KvjhjO4A3G4/s1600/American+Gods.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 157px; FLOAT: left; HEIGHT: 262px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622484735205596834" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxPt7ok1J3cJFyhyphenhyphenAaEbjudMR0XVMgKSnWB-ufK3xIbTqFUhoEedXvl0GTVKP2dG_aQZuJYbbf4E10Md7ccSN6Nb2bb8omSUvq1YVba2-OXWG2ECm2LJJQRpTpwStorYl-KvjhjO4A3G4/s320/American+Gods.jpg" /></a>Neil Gaiman: ”American Gods”<br /></strong>”American Gods” er en fantastisk fortælling om den nyligt løsladte Shadow, der møder Mr. Wednesday på et fly og pludselig bliver rodet ind i en underliggende krig af mytiske proportioner i den amerikanske kulturelle selvforståelse. Det er en udsøgt mørk og dyster historie Gaiman har komponeret, hvori det amerikanske folks sammensatte natur udrulles igennem de mange forskellige guder og religioner, de har slæbt med sig til det nye land. På én gang en fængslende historie om USA’s mytologiske baggrund og en dyster fortælling om en mands forsøg på at finde fodfæste i en fremmedgjort verden uden at lade sig slå omkuld af højere kræfter. Både velskrevet og svær at lægge fra sig.<br /><br /><div align="justify"><br /><strong>Patrick Rothfuss: ”The Kingkiller Chronicle”<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRnxicOOkaUTwkNRhOgL4GFs2rpA1nCmJuSziUL2G7_Hu48kFcJFKuzoP0Y9oJ7-oPCynLN8D0YPTB-cVrudS6LlpsEc2x1usvqFFwjtIwFyIJifyks_YdP1t6QL7lTRGXptcMqK_T0X8/s1600/The+Wise+Man%2527s+Fear.jpg"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 113px; FLOAT: right; HEIGHT: 203px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622485361953696850" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRnxicOOkaUTwkNRhOgL4GFs2rpA1nCmJuSziUL2G7_Hu48kFcJFKuzoP0Y9oJ7-oPCynLN8D0YPTB-cVrudS6LlpsEc2x1usvqFFwjtIwFyIJifyks_YdP1t6QL7lTRGXptcMqK_T0X8/s320/The+Wise+Man%2527s+Fear.jpg" /></a> <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaFYjoQ0ol7vJnlAKvpa9TOlEU4N0GmkbuGREExeMrY4VTxBIn4M1BxI9GgQRiTD6gmqzd4GTe_BDcwUnBm2K2tAV-lQ0CrEvcJDk6WbgdXIaDjp7WuCacZzLkaysPcVLDuQXv_kIV498/s1600/The+Name+of+the+Wind.jpg"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 113px; FLOAT: right; HEIGHT: 205px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622485109313780850" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaFYjoQ0ol7vJnlAKvpa9TOlEU4N0GmkbuGREExeMrY4VTxBIn4M1BxI9GgQRiTD6gmqzd4GTe_BDcwUnBm2K2tAV-lQ0CrEvcJDk6WbgdXIaDjp7WuCacZzLkaysPcVLDuQXv_kIV498/s320/The+Name+of+the+Wind.jpg" /></a><br /></strong>I mit sidste indlæg anbefalede jeg etteren i Rothfuss’ stort anlagte trilogi ”The Name of the Wind”, hvor toeren (”Wise Man’s Fear”) også er udkommet her i løbet er foråret, så dette er blot en gentagelse af den anbefaling. Hen mod slutningen af etteren fornemmer man, at der er en rumlen af vigtige begivenheder ude i verden, der alle har med Kvothes selvbiografi at gøre, begivenhederne er ved at indhente vor helt. Det bliver interessant at se, hvad der sker, når de gør.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"></span><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><br /><br /><div align="justify"><br /><div><br /><strong><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5TVWSeB-G_9VRtdsPwbVE2h01uJ5YOJq_2jBtU25vGryFsOZqAekut43cfvyaYz2gtGwBjDV-JD6FWuFdBEQcoYZ9_bZmyi2kk1OaXQ0IbUcEJ2RAomMCTOZf-KSnKZnkGV2ngHGJwqs/s1600/The+Age+of+Five.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 250px; FLOAT: left; HEIGHT: 187px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622486626388319906" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5TVWSeB-G_9VRtdsPwbVE2h01uJ5YOJq_2jBtU25vGryFsOZqAekut43cfvyaYz2gtGwBjDV-JD6FWuFdBEQcoYZ9_bZmyi2kk1OaXQ0IbUcEJ2RAomMCTOZf-KSnKZnkGV2ngHGJwqs/s320/The+Age+of+Five.jpg" /></a>Trudi Canavan: ”The Age of Five”<br /></strong>Trudi Canavan er en australsk forfatter og ”The Age of Five” var den første af hendes trilogier; efter min mening er den stadig den bedste af dem. Serien handler om Auraya, der bliver en af de fem ledere af Circlianerne, en af to dominerende og stridende religioner. Det er umuligt at beskrive handlingen uden at afsløre noget, men trilogien handler til dels om magtens korrumperende kraft. Canavans univers er befolket af mange interessante og sære væsner, og der er masser af kærlighed, krig og passion i romanerne, Og så kan hovedpersonen flyve, hvilket må være en af de sejeste superkræfter at have. Trilogien består af romanerne ”Priestess of the White”, ”The Last of the Wilds” og ”The Voice of the Gods” </span></div></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><br /><div align="justify"><br /><strong>J.K. Rowling: ”Harry Potter”-serien<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkjsFLAWfuRpqjEHO653DXGcZ2KKuo5baH50MWJybXen8ScQQMSews1_jbmG683OvmYtq0kI89YLx7CMuQGXrEcTrz_93MBXGGYaPh4vifaQMwI40ExaHMV4OASClxxtd0rlY_wndv8ZU/s1600/Harry+Potter.jpg"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 242px; FLOAT: right; HEIGHT: 181px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622487081476625762" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkjsFLAWfuRpqjEHO653DXGcZ2KKuo5baH50MWJybXen8ScQQMSews1_jbmG683OvmYtq0kI89YLx7CMuQGXrEcTrz_93MBXGGYaPh4vifaQMwI40ExaHMV4OASClxxtd0rlY_wndv8ZU/s320/Harry+Potter.jpg" /></a><br /></strong>Man kan næsten ikke have en af de her lister uden at inkludere ”Harry Potter”. Der er nok ikke nogen af jer derude, der ikke kender serien om den faderløse troldmand, der må så grueligt meget igennem for at overkomme ondskaben i form af Lord Voldemort. Men hvis du ikke har læst serien, fordi den er for børn, så tænk om igen. Jo, bogen handler om børn og unge. Jo, de første par bind er en smule naive i deres fremstilling af godt og ondt. Jo, Harry er helt ubeskriveligt irriterende teenager-agtig i bind fem. Men overordnet set er serien en smuk fortælling om kærlighedens subversive kraft. Og så skriver Rowling helt sublimt.</div><br /><br /><div align="justify"></span></div><br /><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><strong><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi4c-At-2y0eV64kMGRYcj_h5um2IbopzMHxXcaPortYDdV_w8fM7_6-fW3kQKK33dlD_77ucgC4l8PyugaFEq2QwABmQiPYGAOKnqgXCKG3JYuCSw7EpC5-M9iMiKA3Xv0koOvmZdb8vM/s1600/His+Dark+Materials.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 320px; FLOAT: left; HEIGHT: 161px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5622487353459971314" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi4c-At-2y0eV64kMGRYcj_h5um2IbopzMHxXcaPortYDdV_w8fM7_6-fW3kQKK33dlD_77ucgC4l8PyugaFEq2QwABmQiPYGAOKnqgXCKG3JYuCSw7EpC5-M9iMiKA3Xv0koOvmZdb8vM/s320/His+Dark+Materials.jpg" /></a>Philip Pullman: ”His Dark Materials”<br /></strong>Pullmans trilogi om pigen Lyra er bedre kendt i Danmark som ”Det gyldne kompas”. Her er tale om en brillant saga om at blive voksen sat i et fremmed univers fyldt med flyvende hekse, talende isbjørne og magi. ”His Dark Materials” er inspireret af John Miltons ”Det tabte Paradis”, hvor englene gør oprør mod Gud og bliver kastet ned i Helvede. I nærværende serie er det mennesket i form af Lord Asriel, Lyras far, der gør oprør ikke så meget mod Gud, men mere mod den undertrykkende kirke, der har taget Gud som gidsel og ønsker magt mere end andet. Pullman væver på smukkeste vis de to tråde, historien om at blive voksen og fortællingen menneskets ret til at bestemme over sig selv, sammen i en episk trilogi.</span></div><br /></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-66410280672210705022011-06-16T20:37:00.004+02:002011-06-16T20:58:09.605+02:00Et overraskende genlæs<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">For nogle år siden købte jeg ”The Name of the Wind” i en boghandel i Göteborg, der udelukkende sælger sci-fi og fantasy romaner. Jeg havde ikke hørt om Patrick Rothfuss’ debutroman, men bagsideteksten, denne vigtige men vanskelige disciplin, fangede min opmærksomhed. Her er et uddrag:</span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><em>”My name is Kvothe. </em></span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"><em>I have stolen princesses back from sleeping barrow kings. I burned down the town of Trebon. I have spent the night with Felurian and left with both my sanity and my life. I was expelled from the University at a younger age than most people are allowed in. I tread paths by moonlight that others fear to speak of during day. I have talked to Gods, loved women, and written songs that make the minstrels weep.<br />You may have heard of me” </em></span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><em><div align="justify"><br /></em>Hvordan kunne en roman med dén bagsidetekst undgå at være fantastisk? Faktum er, at romanen overhovedet ikke fangede mig første gang jeg læste den, den var langtrukken med en uendelig afstand mellem snapsene. Bogen leverede ikke halvdelen af det, der blev lovet på bagsiden, så jeg var vældig skuffet efter endt læsning. Så gik der et par år, hvor ”The Name of the Wind” lå uforstyrret hen på min reol, men så skete der to ting. For det første blev toeren i trilogien, ”Wise Man’s Fear”, udgivet 1. marts i år, og hvis der er noget jeg ikke kan stå for, så er det at færdiglæse trilogier, også selvom jeg ikke er vild med dem. Det er bare mere ordentligt på den måde. For det andet opdagede jeg Rothfuss’ blog, som åbenbarede de sære, indviklede og morsomme måder hans hjerne arbejder på. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om jeg ikke skulle give serien en chance til. Men det var så længe siden, jeg havde læst etteren, at det ikke ville give mening at kaste mig over toeren uden et genlæs af ”The Name of the Wind”.</div><div align="justify"><br />På mange måder har jeg det samme indtryk af ”The Name of the Wind”, som jeg havde første gang, jeg læste den, men hvad der forekom negativt virker nu positivt. Ja, bogen er lang og nej, der er mange af tingene fra bagsideteksten, der ikke er med i denne roman, men længden giver Rothfuss mulighed for virkelig at folde sig ud og de begivenheder der er, bliver grundigt forklaret og sat i kontekst.</div><div align="justify"><br />Romanen handler om Kvothes udvikling fra dreng til spirende helt, fra et sigøjnerliv over hjemløshed til Universitetet, og gennem det hele svæver Chandrianerens tilstedeværelse, væsnet ansvarlig for Kvothes forældres død, over vandene som en skygge i mørket. Det bogen gør helt fremragende er at vise, hvordan virkelighed bliver til legende, at der bag enhver helt findes et mere eller mindre almindeligt menneske, der gør sit bedste i usædvanlige omstændigheder.</div><div align="justify"><br />Så efter anden gennemlæsning må jeg sige, at ”The Name of the Wind” faktisk er anbefalelsesværdig og det skal blive interessant at se, hvor Kvothes eventyr fører hen i ”Wise Man’s Fear”.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-10625619711579873802011-06-12T15:40:00.000+02:002011-06-12T15:43:02.902+02:00Om kategoriseringens veje og vildveje - del 2<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Maj måned er nu overstået og dermed også maj måneds Bogudfordring med fantasy genren som tema. I alt nåede jeg at læse fire romaner inden for genren, hvis jeg synes er et meget respektabelt tal, fantasy forfatteres generelle mangel på evnen til at fatte sig i korthed taget i betragtning. (Det er rigtig nok at jeg kun har anmeldt tre af dem indtil videre, den fjerde, Patrick Rothfuss’ ”The Name of the Wind”, er hverken gemt eller glemt, der kommer en anmeldelse af den om et par dage.) Statistisk set er fire romaner selvfølgelig ikke en stor nok pulje til at konkludere noget ud fra, men nu er det så heldigt, at jeg ikke er statistiker, men humanist, så det skulle ikke være noget problem.<br /></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">I begyndelsen af maj lavede jeg et indlæg om de forskellige måder, man kan inddele fantasy på, hvoraf opdelingen i høj og lav fantasy måske nok er den mest basale. For de af jer der ikke kan huske det foregår høj fantasy i en verden, der er fundamentalt fremmed fra vores og omhandler oftest kampen mellem det gode og det onde. Derimod foregår lav fantasy i vores egen verden tilsat forskellige overnaturlige elementer. Her er bekymringerne lidt mere jordnære end i den høje fantasy, idet det der er på spil for det mest er hovedpersonernes egen overlevelse og velvære.<br /></div></span><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">I løbet af den sidste måneds tid har jeg læst to bøger fra hver kategori: ”Alkymisten” og ”Anansi Boys” er lav fantasy, mens ”Wicked” og ”The Name of the Wind” er høj fantasy. Men man skal ikke kaste et særligt dybdeborende blik på dem, før man ser, at de ikke holder sig pænt indenfor deres respektive kategorier. ”Anansi Boys” og ”The Name of the Wind” opfører sig som man kan forvente af dem; den førstnævnte foregår i vores verden og handler i al væsentlighed om forholdet mellem to brødre og deres afdøde far. Den sidstnævnte foregår i en fremmed verden og lægger i høj grad op til et opgør mellem godt og ondt. Men både ”Wicked” og ”Alkymisten” udfordrer inddelingen, ”Wicked” ved mestendels at fremlægge en filosofisk diskussion af begrebet ”ondskab”, ”Alkymisten” ved at sætte godhed op mod ondskab i vores egen verden, med menneskeheden som indsats. Når opdelingen i høj og lav fantasy allerede mudres til med disse fire bøger, som jeg ikke engang havde udvalgt specielt til formålet, hvordan skal man så gøre sig forhåbninger om at inddele hele genren på en fornuftig måde?<br /></div></span><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Hvad har vi så lært af dette? For det første at selvom mange kritikere mener det modsatte, er fantasy litteratur ikke skabelon litteratur, der findes mange forskellige måder at dreje en historie på, og fantasyforfatterne er ikke bange for at overskride grænser og blande forskellige elementer sammen. For det andet er det måske nødvendigt at indse, at den bedste måde at gå til fantasy litteraturen på ikke nødvendigvis er at dele den ind i kategorier, men at se genren som et hele bestående af mange forskellige typer fortællinger, hver med sin definition. </span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-75374650188724898932011-05-27T10:25:00.001+02:002011-05-27T10:31:29.800+02:00Underholdende mytologi biksemad<div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Nogle bøger læser jeg, fordi venner og bekendte har anbefalet dem. Andre fordi jeg har hørt eller læst, at de minder om andre bøger, jeg godt kan lide. Af og til får jeg lyst til at læse et helt forfatterskab på baggrund af én god bog. Og så sker det også at jeg får en bog i hånden, som jeg hverken har læst eller hørt om, og som jeg bare læser, fordi forsiden er flot eller resuméet på bagsiden af bogen er spændende. Sådan en bog er ”Alkymisten” af Michael Scott. Jeg fik den i hænderne på mit arbejde og den lignede lige præcis sådan en bog jeg trængte til at læse: let at gå til, spændende historie og på alle måder ukompliceret.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />”Alkymisten” er første del af en serie på seks, hvoraf fire allerede er udkommet, de er oveni købet alle oversat til dansk. Dermed behøver jeg ikke at vente så længe på resten af historien, hvilket nok er meget godt, både fordi jeg er utålmodig af natur, og fordi at selvom fortællingen er spændende, er jeg ikke sikker på, at jeg ville huske at vende tilbage til den for at få hele historien med. På trods af at romanen holder én fanget under læsningen, gælder der for denne, som for så mange andre, at den hurtigt læst og hurtigt glemt.</div><div align="justify"><br />”Alkymisten” handler om de 15-årige tvillinger Sophie og Josh, der det ene øjeblik lever et forholdsvist almindeligt liv, men det næste er hvirvlet ind i et eventyr af enorme proportioner. Det viser sig nemlig, at Nick Fleming, i hvis boghandel Josh arbejder, i virkeligheden er den udødelige alkymist Nicholas Flamel. Han er beskytter for en magisk bog skrevet af Abraham Magikeren, kaldet Codex, som i de forkerte hænder ville bringe død og ødelæggelse over verden og gøre mennesket til slaver af de magtfulde Mørke Ældste. I starten af ”Alkymisten” lykkes det den onde dr. John Dee at kidnappe Nicholas’ kone og stjæle Codex, bortset fra to vigtige sider som Josh får revet ud af den. Og går den gensidige jagt, for dr. John Dee vil have de manglende sider, men Flamel vil have bogen og sin kone igen og i øvrigt forhindre De Mørke Ældste i at sejre. Josh og Sophie bliver ufrivilligt en del af den store kamp, og måske har de også en vigtig rolle at spille, for er de de tvillinger, som omtales i Codex?</div><div align="justify"><br />Michael Scott har i denne serie taget en lang række sagn og mytologier, puttet dem ned i blenderen og trykket på knappen. Resultatet er måske en smule rodet, men også veludført, og det er en spændende præmis, at alle guder i verdens forskellige mytologier i virkeligheden blot er en race forskelligt fra mennesket, tilbedt fordi de var så uendeligt mere magtfulde. Scott har med denne historie om kampen mellem godt og ondt sat i vores verden skabt en underholdende tjubang-roman af en ungdoms-fantasy.</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-69343596898950474322011-05-25T21:25:00.004+02:002011-05-25T21:33:02.651+02:00Om ondskab og relativisme<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_Y46kGIG926T95UdC733ujGwL0y7d-U10bosjDrRKIHm20TBtoNjIeZIeth9SxcuZ9c3mANPaov_AaEPekkm2DYYqddauzJx637JRxD14Gw2iaN6B99YcGT1ph9PM7IiD42fxWEPkJYE/s1600/Wicked.jpg"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 204px; FLOAT: left; HEIGHT: 320px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5610738624870820834" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_Y46kGIG926T95UdC733ujGwL0y7d-U10bosjDrRKIHm20TBtoNjIeZIeth9SxcuZ9c3mANPaov_AaEPekkm2DYYqddauzJx637JRxD14Gw2iaN6B99YcGT1ph9PM7IiD42fxWEPkJYE/s320/Wicked.jpg" /></a><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Som I sikkert ved, findes der noget der hedder ”kontrafaktisk historieskrivning”, hvilket er en historisk øvelse, der går ud på at sige ”Hvad nu hvis?”. Hvad nu hvis Tyskland havde vundet 2. Verdenskrig? Hvad nu hvis russerne ikke havde forladt Bornholm dengang i 1946? Hvad nu hvis Stavnsbåndet aldrig var blevet ophævet? I ved, den slags spørgsmål. Gregory Maguires roman ”Wicked”, som er baggrunden for musicalen af samme navn, der går på Det Ny Teater for tiden, kunne man kalde for en form for ”kontrafaktisk romanskrivning”. Romanen baserer sig nemlig på L. Frank Baums klassiske børnefortælling ”Troldmanden fra Oz”, men Maguire vender landet Oz på hovedet, så man må opgive alle fordomme om, hvem der er gode og hvem der er onde. Nu er ”Troldmanden fra Oz” selvfølgelig fiktion og ikke fakta, så der er nok snarere kalde det ”kontrafiktionel romanskrivning”. Man kunne selvfølgelig også bare kalde det ”intertekstualitet”, men nu skal vi ikke blive for akademiske.</span></div><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;"></span></div><br /><div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Faktum er, at Maguire har skabt en rigtig interessant roman ved at tage en historie de fleste kender, sætte spørgsmålet ved det grundlæggende præmis om godt og ondt og dermed dreje hele univers, så det på trods af sin genkendelighed, bliver helt fremmed. </span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />I romanen følger man Elphaba, ”The Wicked Witch of the West”, lige fra hun til sin forældres forfærdelse bliver født grøn, over skoletiden i Shiz, hvor Elphaba selv bliver forfærdet over samfundets behandling af Dyr (besjælede dyr) og beslutter at kæmpe mod Troldmanden til hun til sidst dør for menneskepigen Dorothys hånd. Elphaba forsøger at kæmpe mod troldmandens fornedrelse af både Dyr og befolkningsgrupper, som han ikke kan kontrollere, men igen og igen oplever hun blot sin egen magtesløshed, hvilket gør hende mere og mere frustreret. Det er en blanding af hendes anderledes udseende og aktivisme, der gør at hun i sidste ende bliver kendt som Vestens Onde Heks, på trods af at hun egentlig ikke udøver voldsomt meget magi. Således er Oz i Maguires fortolkning præget af fordomme og overtro.<br /></div><br /><div align="justify">I det hele taget er det Oz, man ser i ”Wicked” et ubehageligt, gråt og utrygt sted, hvor al anderledes tænkning eller opførsel hurtigt bliver undertrykt af den despotiske Troldmand. Således fremstår ”Wicked” nærmest som en dystopi, især fordi Elphaba, i modsætning til mangen en helt, ikke formår at vælte despoten. Selvom den berømte Troldmand fra Oz her bliver portrætteret som magtsyg og ond, er der ikke mange andre karakterer, bortset fra Madame Morrible, der gennemgående er onde. Til gengæld er der heller ikke så mange ”gode” karakterer. Derfor er ”Wicked” på mange måder en deprimerende, men spændende undersøgelse af ondskab, og hvad der egentlig skal til før nogen er direkte onde.<br /></div><br /><div align="justify">”Wicked” bruger altså temaet om godt og ondt, som det sig hør og bør for høj fantasi, men i modsætning til hvad traditionen foreskriver, er der ikke nogen endegyldig kamp mellem de to sider, eller for den sags skyld en afklaring af, hvem der tilhører hvilken side, og på den måde forekommer romanen noget uforløst, hvilket har ekko i Elphabas liv, der også ender uforløst. Fordi romanen ikke har nogen sejr over ondskaben, er ”Wicked en noget anderledes fantasy roman, men den er absolut anbefalelsesværdig og giver lejlighed til at tænke over, hvad ondskab er og om det overhovedet er en størrelse, der kan defineres entydigt. </span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-686914207876063184.post-87956467938467727372011-05-22T09:39:00.006+02:002011-05-22T09:55:17.909+02:00Om familier og deres genvordigheder<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij_gtY2rPwSmKER5jZcOS2CBPvbXLAYu-Sm3JJ0RQi8JAmTebdE8mm6TYhfdOqjeSS1zDrQoO7zb4gDociL85oEPoUBO0tvDuBcqJbwM0XaSzsg5UZkP0B411S-b3JlUDg4arh6a_SytA/s1600/Anansi+Boys.png"><img style="MARGIN: 0px 10px 10px 0px; WIDTH: 188px; FLOAT: left; HEIGHT: 290px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5609444949344498994" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij_gtY2rPwSmKER5jZcOS2CBPvbXLAYu-Sm3JJ0RQi8JAmTebdE8mm6TYhfdOqjeSS1zDrQoO7zb4gDociL85oEPoUBO0tvDuBcqJbwM0XaSzsg5UZkP0B411S-b3JlUDg4arh6a_SytA/s320/Anansi+Boys.png" /></a> <div align="justify"><span style="font-family:trebuchet ms;">Alles familier er problematiske og alle mennesker, selv dem der kommer fra velfungerende og helt og aldeles normale hjem, skal finde en måde at løsrive sig fra familien og blive individer, selvfølgelig med den indflydelse der uvægerligt kommer fra søskende og forældre. I Neil Gaimans roman ”Anansi Boys” er temaet netop at blive individ, ikke automatisk en forlængelse af sine forældre, men heller ikke en fuldstændig afvisning af dem. Desværre for Charlie Nancy, der står med problemet er hans familie alt andet end normal.</span></div><span style="font-family:trebuchet ms;"><div align="justify"><br />Romanen indledes med at Charlies far dør. Denne mand er den pinligste af alle pinlige forældre (bortset selvfølgelig fra moren i ”Max Pinlig), og han har brugt hele Charlies barndom på at gøre ham til grin på tusind forskellige måder. Så da Charlie hører, at hans far er død, føler han, udover en voldsom pinlighed over måden Charlies far dør på, ikke så meget sorg som en svag lettelse. Men Charlies trængsler er kun lige begyndt, for det viser sig, at hans far var ingen ringere end edderkoppeguden Anansi, hvis største fornøjelse er at narre andre, både guder og dødelige, gennem forskellige practical jokes. Derfor bliver Anansis død startskuddet for en omvæltning af Charlies liv, heriblandt introduktionen af broderen han ikke vidste han havde, men som viser sig at være mindst lige så besværligt et bekendtskab som faderen. </div><div align="justify"><br />Romanen følger Charlie efterhånden som han lærer at komme overens med sig selv og sin familie og erkender at han er en del af sin familie på godt og ondt. Gaiman gør dette rigtig godt og det er et interessant tema for hvem er ikke blevet flov over sine forældre eller har følt sig tilsidesat af sine søskende. ”Anansi Boys” handler ikke om den store kamp mellem godt og ondt, men udnytter fantasy formen til at fortælle en historie om en udfordring, de fleste kan nikke genkendende til.</div><div align="justify"><br />”Anansi Boys” falder ind under kategorien ”lav” fantasy, idet den foregår i vores velkendte verden, tilsat en smule magi. Her har Gaiman ladet sig inspirere af den caribiske mytologikreds, som bogen giver en interessant, uden dog at være udtømmende, indføring i. Gaiman gør mytologien levende gennem guderne, der på samme tid er dyr og menneske, og på en eller anden måde formår han at introducere denne gamle sagnverden i den moderne verden på en både naturlig og interessant måde, uden at tabe den underliggende historie af syne. Selv om jeg normalt foretrækker fantasyromaner, der foregår i fremmede verdener, viser ”Anansi Boys”, at det er fuldt ud muligt at lave fascinerende og vedkommende fantasy, der finder sted i vores ”normale” verden, uden at det bliver prosaisk og mister magien.</div><div align="justify"></div><br /><div align="justify">Neil Gaiman: "Anansi Boys", 2005</span></div>Louisehttp://www.blogger.com/profile/00384093777350859187noreply@blogger.com0